Hjem Uncategorized 3 gode grunde til at booke en tryllekunstner

3 gode grunde til at booke en tryllekunstner

af Ideertilfest

At booke en tryllekunstner er for mange arrangører ofte det naturlige valg. Men hvorfor er det egentlig, en tryllekunstner ofte er det naturlige valg som underholdning til mange arrangementstyper? Hvad er det, der adskiller trylleri fra andre underholdningstyper?

I det følgende kommer her tre gode grunde til, hvorfor en tryllekunstner er det perfekte valg til den store begivenhed.

Grund nr. 1: Masser af publikumsinddragelse

Som tryllekunstner er det helt afgørende for, hvordan showet tages imod af et selskab, at den optrædende kan ”connecte” med sit selskab. En tryllekunstner vil som regel, allerede gennem indledningen af showet sørge for, at publikum aktiveres og engageres. Det kan naturligvis gøres på forskellige måder. Især er noget af det, der hitter allermest, at inddrage en eventuel hovedperson. Det kan være en fødselar, konfirmand eller endda et bryllupspar. Her har tryllekunstneren ligeledes en oplagt mulighed for at personliggøre sit show, da brugen af hovedpersonen/hovedpersonerne altid skaber god stemning og højt humør.

Foruden en mulig hovedperson, vil det resterende af selskabet i store dele af showet også være deltagende. En tryllekunstner har for vane at henvende sig flere gange til hele eller dele af gæsterne, som på en måde skal agere tryllekunstnerens assistent for en kort periode. Al publikumsinteraktion foregår selvfølgelig med en generel underliggende humor, så publikum hverken pinliggøres eller ydmyges.

At benytte sig af publikums hjælp gennem showet øger samtidig dets opmærksomhed og koncentration. På den baggrund vil en tryllekunstner altid inddrage sit selskab.

Grund nr. 2: Trylleshows er som regel ikke aldersbetinget

Et trylleshow har den ekstraordinære fordel, at det er en underholdningsform, der ikke er aldersbetinget. Uanset om man er barn, ung, voksen eller ældre, vil man kunne forholde sig til trylleri og det at blive taget ved næsen. Samtidig er trylleri generelt en kunstart, som i mange tilfælde læner sig op ad det visuelle element. Igen er et visuelt element noget, alle kan forholde sig til på tværs af alder. Derfor egner et trylleshow sig især til selskaber, hvor samtlige aldersgrupper er repræsenteret.

Grund nr. 3: Showet skræddersyes til arrangørens forventninger

Kunsten at kunne gøre et show personligt, afhænger naturligvis af flere ting. Dog er den mest oplagte af alle, at tryllekunstneren er i stand til at konstruere sit show ud fra arrangørens behov og ønsker. Derfor vil tryllekunstneren i mange tilfælde udarbejde sit show på baggrund af samtaler med arrangøren. Det er i sidste ende arrangøren, der kender til de faktiske omstændigheder som gæster, hovedperson, lokale osv. Det er eksempelvis muligt for arrangøren i langt de fleste tilfælde at ønske en specifik entre, effekter eller personer, der skal inddrages lidt ekstra. Som beskrevet ovenfor er det altid et hit, når eksempelvis fødselaren, konfirmanden eller bryllupsparret kommer en tand mere i centrum.

Ovenstående grunde er blot tre ud af mange til, hvorfor en tryllekunstner er det helt oplagte og sikre valg til stort set alle arrangementstyper.

Hvis nysgerrigheden for, om en tryllekunstner skal stå for underholdningen til det næste arrangement, er det muligt at booke en tryllekunstner her.

%d bloggers like this: