Hjem Bryllup Guldbryllup

Guldbryllup

af Ideertilfest
guldbryllup

Læs her om, hvordan man fejre guldbrylluppet med alle de klassiske og hyggelige traditioner, der hører sig til. Når et ægtepar har været sammen i 50 år fejrer man dem med denne store bryllupsfest, og derfor er det vigtigt at man får gjort det helt rigtigt! Læs med her hvordan.

Alt om guldbrylluppet

Guldbrylluppet fejres når et ægtepar har været gift i 50 år. Så langt så godt, den regel kender de fleste formentligt. Men det der især er vigtigt når man skal fejre guldbrylluppet er at man har styr nogle af de traditioner der hører sig til. På mange måder ligner fremgangsmåden til den store bryllupsdag meget de to andre store bryllupsdage, kobberbryllup og søvbryllup, og det der gør at guldbrylluppet skiller sig ud er at man bare gør alt en tand større og bedre da det jo er en ekstra stor festdag man er kommet for at fejre.

 

Æresporten til guldbrylluppet – flot og enkel

Som nært familiemedlem til ægteparret er det vigtigt at man går sammen om at lave en overdådig og flot æresport som kan pynte fordøren ind til ægteparrets hjem. Æresporten bliver ofte pyntet af et skjold på toppen og man har desuden skrevet navnene på brudeparret og årstallet for hvornår de er blevet gift.

 

Som man kan se på billedet så er nogle af de ting, der skal bruges til æresporten bl.a. grene og blomster til selve rammen, flag og gerne billeder af guldbryllupparret og et skjold øverst.

LÆS: den SJOVESTE underholdning til bryllupsfesten!

Fejre guldbryllupsparret med sang!

guldbryllup traditionerMan plejer at mødes ved en 9-tiden foran æresporten og her “vækker” man blidt parret. Dette skal dog tages med et gran salt for ofte har disse gået og lusket rundt indenfor og gjort klar til morgenbordet som man sætter ned og spiser ved sammen bagefter. Når guldbryllupsparret kommer ud kan man fejre dem med en hyggelig sang. Det er her ofte set at man hyre en musiker, der kan sætte stemningen et par ekstra takker op og gøre guldbrylluppet endnu mere uforglemmeligt! Disse kan findes over hele landet og mange af musikerne har specialiseret sig indenfor netop denne type af arrangementer.

 LÆS: find de bedste bryllupssange her!

Hvor mange par kan fejre guldbryllup i Danmark?

Hvis man er så heldig at få lov at fejre guldbryllup med sin ægtefælde betyder det selvfølgelig at man har været sammen med sin mand eller kone i 50 år. Det er en stor bedrift, og det er ganske interessant at læse mere om hvor mange danske par der i grunden kan fejre guldbryllup og de bryllupsdage der kommer efter. Det er faktisk sådan at der lige PT er et rekord stort antal der kan fejre deres guldbryllup. Nemlig hele 14.500 par der i 2018 kan fejre at de har været sammen i 50 år. De par blev gift tilbage i 1968 og lige omkring dette tidspunkt er der rekord mange der blev gift bl.a. fordi de danske levevilkår i Danmark og i den vestlige verden begyndte at blive forbedret kraftigt.

Det er også interessant at gå endnu længere og se hvor mange par der har fejret de bryllupsdage der ligger over 50 år. (Se alle bryllupsdage her). Det forholder sig faktisk sådan at 1100 par i dag i Danmark har kunne fejre Krondiamantbryllup (gift i 65 år), mens 110 par har kunnet fejre at de har været gift i 70 år og derfor haft jernbryllup. Den flotteste bedrift at være gift i 75 år kan kun tildeles 6 par, som nemlig har haft det såkaldte atombryllup. Tillykke til alle disse par!

Læs om sølvbrylluppet her.
Læs om kobberbrylluppet her.

Ekstra sjov info om ægteskaber i Danmark

Hvis du fandt overstående informationer interessant så er her lidt mere info om danske bryllupper. For hvis man dykker lidt ned i nogle af statistikkerne der laves over ægteskaber i Danmark vil man kunne grave sig frem til en masse sjove informationer, som jo vel nok på sin vis er en smule sørgelige for først og fremmest viser det sig at godt og vel 51% af alle par faktisk bliver skilt senere i livet. Det er en meget stor procentdel som desværre har set en stigning i de seneste år, og det er nok desværre heller ikke en tendens der er på retræte for vores kultur har bare udviklet sig og den konservative og romantiske skik med at blive sammen til døden skiller parret ad er desværre ikke så stærk mere som den var engang.

Af andet info kan det fortælles at De første 12 måneder af ægteskabet er de mest stabile. Men herefter knækker kurven og det bliver mere og mere sandsyndligt at en skillsmisse forgår. Hvis man er så heldig at nå til sit sølvbryllup eller sågar sit guldbryllup så falder chancen dog eksponentielt for at man herefter bliver skilt. Det viser sig nemlig at chancen for at blive skilt falder markant når man har været gift i mere end 10 år. Det år, hvor der er flest par der bliver skilt er i det 4. år og den måned der er flest der bliver skilt i er i april. Det var lige lidt bonus informationer, og det behøver du jo sådan set slet ikke at bekymre dig om, da du netop er her for at læse om guldbrylluppet og derfor er der ingen grund til at være bekymret – hvertfald i følge statistikkerne. 

Kilde: danmarksstatistik.dk

Hav et forrygende og smukt guldbryllup!

Det var artiklen om alt du bør vide om guldbrylluppet og dets traditioner. At have været sammen i 50 år er som sagt en kæmpe og særdeles flot bedrift der i den grad skal fejres sammen med venner og familie. Så til sidst er der bare at sige, vi håber fra Ideertilfest.dk at I får et fabelagtigt og uforglemmeligt guldbryllup!

Rate this post
%d bloggers like this: