Er du igang med forberedelserne til den store 70 års fødselsdag? Her kan du finde ideer og inspiration til sjov underholdning, indslag, lege, taler, sange, citater, indbydelser mm. der passer perfekt, hvis man vil afholde en uforglemmelig 70 års fødselsdagsfest!
Underholdning til 70 års fødselsdag
Hvis man vil sørge for at gæsterne kommer til at grine og have en fest gennem hele fødselsdagen, så er det vigtigt at man arrangerer et par underholdende indslag og nogle sjove lege, som vil kunne more alle gæsterne!
Tip en 13er
Tip en 13 er altid et sikkert hit, hvis man vil lave et hyggeligt indslag til fødselsdagen. Man kan enten vælge at dele gæsterne op i hold, eller lade alle være mod alle. Reglerne kender de fleste nok, men for en god ordens skyld så går tip en 13er ud på, at man laver en række spørgsmål med tre svarmuligheder til hver. Nu skal deltagerne prøve at svare så mange spørgsmål rigtigt, og det hold eller den deltager, der får flest rigtige vinder. Mellem 15-20 spørgsmål plejer at fungere helt fint.
Det er en god ide at lave spørgsmål som handler om fødselaren. Det gør quizzen mere personlig og samtidig er det altid sjovt at lære nye ting om fødselaren, som gæsterne måske ikke kendte til i forvejen. Spørgsmålene kan fx være:
- Hvor fik fødselaren sit første job?
- I hvilken by er fødselaren født?
- Hvad hed fødselarens første kæledyr?
- Hvilket land har fødselaren sidst besøgt?
Du kan få meget mere inspiration til at lave en Tip en 13er quiz i vores store guide her!
Mal et billede
Her er et hyggeligt lille indslag, som tilmed efterlader fødselaren med en ekstra gave. Det går i al sin enkelthed ud på man med hjælp fra alle gæsterne får malet et billede i løbet af dagen som kan gives ud til fødselaren når festen slutter. Man kan stille et tomt lærred på scenen eller ved udgangen i festlokalet og placere pensler og farver ved siden af. Nu beder man alle gæsterne om at gå op og sætte en streg med penslerne i løbet af dagen. Når dagen er ved at være til ende, kan man overrække fødselaren billedet. Det endelige resultat kan variere meget, og man skal nok ikke forvente at fødselaren får et nyt Mona Lisa billede med hjem, men uanset hvor abstrakt billedet ender med at blive, så er det altid en hyggelig gave at modtage, og det vil stå som et stærkt minde for fødselsdagen.
Book en tryllekunstner
Hvis man vil give sine gæster og fødselaren en ekstra uforglemmelig fødselsdagsfest, så kan man altid overveje at få hjælp udefra: en tryllekunstner kan hjælpe med til at gøre dagen helt speciel, og stemningen bliver altid skubbet helt til vejrs når tryllekunstneren gør sin entre. Mange tryllekunstnere skræddersyr deres show til netop jeres fødselsdagsfest. Uanset om gæsterne består af børn og voksne eller kun voksne, så kan en tryllekunstner få gæsterne til at grine det ene sekund og sidde i forundring i det næste! Vi anbefaler tryllekunstner Anders Møller, der er en af landets dygtigste og mest charmerende tryllekunstnere! Du kan booke og læse meget mere om tryllekunstner Anders Møller her.
indbydelse til 70 års fødselsdagen
Når man skal invitere til sin 70 års fødselsdagsfest er det selvfølgelig altid en god ide at sørge for, at invitationen er både velskrevet og kreativ. Så kommer gæsterne til at glæde sig endnu mere til den store fest! Her er et eksempel på en kort skabelon med tekst som man eventuelt kan benytte sig af. Det er selvfølgelig altid vigtigt at gøre indbydelsen personlig, så man kan altid vælge at bruge små brudstykker fra følgende tekst og dernæst strikke sin egen sammen.
Kære “NAVN”
Jo ældre man bliver jo sjovere bliver livet! Det kan jeg efterhånden selv skrive under på, for jeg runder nemlig snart et skarpt hjørne på livets lange og dejlige vej. Denne gang fylder jeg 70 år og i den anledning vil jeg gerne invitere på fødselsdagsfest d. “DATO” på “LOKATION”.
Mange fødselsdagshilsner
Husk på at det altid er vigtigt at en invitation hvertfald indeholder følgende:
- Anledning
- Hvor afholdes festen
- SU
- Kontaktoplysninger (Telefon eller mail)
Guide: Sådan skriver du den bedste fødselsdagsinvitation
Citater til 70 års fødselsdag
Et par citater til at beskrive ens følelser omkring den forkommende fødselsdag er altid en sjov og god ide. Det er en flot alder man runder, når man bliver 70 og det prøver nogle af de følgende citater at opsummere på en hyggelig og sjov måde i en eller to sætninger.
- Vild ungdom, mild alderdom.
- En mand er så vis som sit hoved – ikke på antallet af sine år.
- Alderdom er en høj pris at betale for modenhed.
- Jo ældre man bliver, jo sjovere bliver livet!
- For mig er et gammel menneske altid 10 år ældre end mig
Se mange flere fødselsdagscitater her!
Sang eller tale til 70 års fødselsdag
Det kan være en stor mundfuld at sætte sig ned og skrive en hel tale eller sang, hvis man beslutter sig for at inkludere en af disse til fødselsdagsfesten. En fødselsdagstale skal først og fremmest være personlig, og hvis man sidder og har mødt en skriveblokade eller har problemer med at skrive flere linjer i sin tale til fødselaren, så kan det være en god ide at stoppe op og lave en lille brainstorm, hvor man bryder sit hoved for at komme op med stikord, som man herefter kan sidde klar til at nedskrive på et stykke papir. Tænk blandt over:
- Hvilke hobbyer og fritidsinteresser har fødselaren?
- Har fødselaren nogle sjove eller sære personlighedstræk?
- Har du nogle sjove eller måske pinlige oplevelser med fødselaren, som du kan dele?
Når man først har fået nedskrevet en række stikord til hver af overstående kategorier, så burde det ikke være noget problem at komme hurtigt videre, hvis det skulle ske at man pludselig sidder fast! Man skal også huske på, at hvis man sidder fast i eksempelvis et vers til sangen eller i en passage til talen, så spring over denne del for nu, og kom tilbage til den senere.
Guide: De 5 Bedste underholdningsindslag til fødselsdagen!