Hjem Børn Børnelege – Find de sjoveste børnelege her!

Børnelege – Find de sjoveste børnelege her!

af Ideertilfest
børnelege

Vi kan sikkert allesammen selv huske følelsen og glæden ved at skulle lave en sjov og hyggelig børneleg, da man selv gik i folkeskole eller i fritidsklubben. Det er både hyggeligt og sjovt, og så får det altid konkurrencemennesket op i kroppen på børnene, og samtidig får de ofte pulsen op i mange af legene. Her i listen har jeg samlet nogle af de klassiske og mest elskede børnelege, som bruges i skolegårde, i klasser, fritidsordninger over hele landet. Det er lege der har været benyttede i mange år, og det skulle derfor ikke undre mig, at du selv kan nikke genkendelse til en leg eller to, som du måske selv legede for år tilbage i folkeskolen. 

Listen med børnelegene

Her er listen med de mange gode børnelege. Find frem til den børneleg der passer bedst til lige netop jeres forhold, og husk at det ofte kan være en god ide at prøve sig lidt frem. Uanset hvad, så kan man være sikker på at det altid bliver en stor succes, når man tager børnene med til en eller flere af de nedslående lege, der findes her i listen. 

Fangeleg

Fangeleg er nok en af de mest hyppigt benyttede lege i skolegården på folkeskoler over hele landet. Man kan næsten bare ud fra navnet høre hvad legen drejer sig om: Man vælger en person der er fangeren. Nu skal denne person prøve at røre en anden person og når det lykkes er denne person den nye fanger. Man kan evt. lave en variant af legen hvor man ryger ud, når man bliver taget.

Som fanger skal man huske at sige “Taget”/”Tik”/”Fanget” når man rører en anden person. 

Ståtrold

Ståtrold er en variant af fangeleg, som beskrevet ovenover. Her skal man ligeledes udvælge en fanger som skal prøve at fange de andre. Når en anden deltager bliver taget så er man ståtrold. Det betyder at man skal stå stille hvor man er taget, og sprede sine ben på stedet. Nu kan man blive “befriet” ved at en anden spiller løber under ens ben.

Læs mere om reglerne til ståtrold

Byen sover

I byen sover skal man vælge 3-4 fire deltagere. Disse deltagere skal nu sige: “Byen sover”. De resterende deltagere skal nu lukke øjnene og lægge deres hoved i armene på bordet, så de intet kan se. Nu skal de andre deltagere prikke en deltager på ryggen hver især. Når alle har prikket en siger de: “Byen vågner”. Nu skal de der er blevet prikket række hånden op. Dem der er blevet prikket skal nu gætte, hvilken deltager, der har prikket dem på ryggen. Hvis man gætter rigtigt skal man bytte plads med prikkeren, så man nu selv skal prikke en deltager i næste runde.

Byen sover kan man læse mere om her.

Skattejagt

En skattejagt passer godt til mange forskellige lejligheder, men gør sig især godt til eksempelvis en børnefødselsdag. Her kan man starte med at lave et skattekort som de ivrige børn kan følge, og opdele ruten i små poster. For hver post kan der være en konkurrence eller lignende som børnene skal udføre. Husk at belønne dem med en slikpose til sidst, når de har fundet skatten!

Læs mere om skattejagt her.

Tegn og gæt

Tegn og gæt er en anden klassisk leg som nok ikke behøver den store introduktion. Den går ud på at man skal hviske en genstand ind i øret på et af børnene som nu skal forsøge at tegne genstanden for de andre børn. Man kan sige at vinderen er den deltager, der gætter det hurtigst. Ellers kan man dele børnene op i to hold, og nu skal de dyste mod hinanden. 

Æblespisning

Fyld et lille kar med vand og placer en række æbler i. Nu skal man udvælge ligeså mange børn som der er æbler, og de skal nu prøve at tage et bid af et af æblerne i karet med hænderne på ryggen imens. Det barn der først får taget et bid af sit æble er vinderen.

Stoledans

Stoledans er en sjov leg, hvor man skal placere stole i en rundkreds i midten af gulvet. Hvis der er to stole skal man udvælge 11 børn som skal deltage i legen. Nu starter man noget musik og børnene skal nu danse rundt om stolene. Når musikken stopper skal børnene sætte sig på en stol. Den der ikke har nogen stol er ude af legen og man fortsætter sådan indtil der kun er en deltager tilbage, som kan udkåres til vinderen.

Limbo

Igen er her en leg som mange nok kender til. Man skal ikke bruge mere end et kosteskaft og gerne noget musik som den klassiske limbosang, der kan spillet som baggrundsmusik for at komme i den helt rigtige stemning. Man skal nu holde skaftet så de andre børn kan danse under den. Hver gang alle har været igennem skal man rykke skaftet en tak ned.

Rundbold

BørnelegeRundbold behøver nok heller ikke den store introduktion. Man deler folk op i to hold. Nu starter et hold med at være inde og et andet hold starter med at være ude. Man skal bruge et bat og nogle kegler, som kan markere det kvadrat som udgøre banen. Reglerne kan læses i sektionen nedenfor. 

Læs mere om Rundbold her.

Få børnene aktiveret med en god børneleg

Jeg håber at du her i listen har kunne finde en eller flere sjove børnelege som du kan gøre brug af. Som sagt er en børneleg altid perfekt til at få smilet frem på børnene og det er altid godt til at få dem aktiveret. I mange af legene kommer man nemlig ikke til at stå stille ret længe af gangen og derfor er det altid godt når der skal være gang i den, og de gerne skal få rørt sig så meget som muligt!