Hjem Bryllup Kobberbryllup

Kobberbryllup

af Ideertilfest
kobberbryllup

Når man har været gift i 12,5 år kan man fejre sit kobberbryllup. Det er for de fleste en stor begivenhed som markerer en stor milepæl i ethvert pars ægteskab. Der er en række traditioner som man ikke må glemme når man skal fejre sit kobberbryllup og ellers er der her i guiden samlet et par tips og tricks til hvordan man får et alletiders godt kobberbryllup som andre kan være misundelige af! 
Kobberbrylluppet er måske nok det mindste og det mest uformelle af de tre store bryllupsfester (de andre selvfølgelig sølvbryllup når man har været sammen med sin partner i 25 år og guldbryllup når man har været sammen med sin partner i 50 år), men når kobberbrylluppet skal fejres må man alligevel aldrig gå på kompromis med sin fest, og det kan derfor være en god ide at komme ud i god tid så man kan få styr på alle de forberedelser og aspekter, der skal indgå til festen.

Læs: Se liste over alle bryllupsdage her.

Kobberbryllups traditioner

kobberbryllups traditionerKobberbrylluppet symboliserer at man har brugt 12,5 år af sit liv med en anden person som man holder af. Det fejres som regel om morgenen når man står op, hvor ens pårørende ofte har placeret en æresport ude foran ens hus eller det feriested, hvor man måske har invitereret sine tætteste venner og familie hen. 

Lav en æresport 

Det er ofte børnene eller ens nære venner eller familie der står for at lave æresporten. Man stiller som regel æresporten op foran hoveddøren til hjemmet. Kobberbrylluppet er den mindste fest af de tre store bryllupsfester og det afspejles også ofte i selve æresporten da man skal lave denne halvt så stor som normal for at ægteparret bliver nødt til at bukke sig så de kan komme under den.

LÆS: Find den bedste underholdning til brylluppet og andre bryllupsdage her.

Sange til kobberbryllup

Man starter ofte med at fejre kobberbrylluppet ved en 7-tiden om morgenen. Det er ofte det samme hold som har stået for æresporten det har arrangeret morgenmad for ægteparret og de resterende gæster. Man benytter ofte noget musik her til at sætte stemningen og vækker parret med såkaldt grydelågsrabalder. Herefter kan man følge med mere traditionelle sange, der gør sig godt til kobberbrylluppet som “Det er så yndigt at følges ad” eller “I østen stiger solen op”.

LÆS: Find den perfekte bryllupssang.

Der hyres ofte en musiker, der kan hjælpe med til at synge sangene så det bliver en ekstra uforglemmelig begivenhed. Efter morgenbordet takker parret for sangene og æresporten og ofte vil man derefter holde åbent hus hvor andre venner og familiemedlemmer kan komme forbi i løbet af dagen og feste med. 

Man holder i øvrigt ofte en stor fest i forbindelse med kobberbrylluppet. Dette forgår ofte i den første weekend, der kommer efter dagen. 

 

Hvornår begyndte man at fejre kobberbryllup?

Kobberbryllup er en gammel tradition som er blevet fejret i mere end et århundrede. Man begyndte i starten af 1900-tallet med at fejre denne specielle dag, og har gjort det lige siden. Det er en dansk tradition, men det har alligevel ikke stoppet vores naboer i Sverige og Norge med at tage traditionen til sig, så de nu også fejre disse forskellige bryllupsdage som symbolisere hvor meget af ens liv man har levet sammen med sin ægtefælde. 

Som man kan læse i traditionerne herover så er det ikke fordi at der er forfærdelig mange ting man skal huske til kobberbrylluppet. Det vigtigste af det hele er at man som gæst eller som pårørende til parret har fået sat en ordentlig æresport op. Denne æresport kan laves på mange forskellige måder, og det er enten om aftenen før eller om morgenen at den som sagt bliver sat op. 

%d bloggers like this: