Hjem Konfirmation Konfirmationssange

Konfirmationssange

af Ideertilfest
konfirmationssange

Det er ikke nemt at skrive en konfirmationssang. Der er mange aspekter, der skal gå op i en højere enhed, hvis det skal være en god seng, der ligeledes egner sig til den givne konfirmation og konfirmand. Derfor er det ikke alle, der har mod på at skrive en sådan sang. Det er en skam, for alle kan skrive en god sang, hvis blot de bruger den rette fremgangsmåde.

Føler du ikke, du er kreativ nok? Er du ikke en mester til at skrive? Eller er du ikke melodisk anlagt? Der er ingen af disse ting, der sætter en stopper for, at du kan skrive en god konfirmationssang. Hvis blot du har mod til at give dig i kast med projektet, kan du lære resten herunder. Her på siden finder du nemlig en guide til at skrive en god konfirmationssang.

Start med brainstorm og stikord til konfirmationssangen

Der er mange, der begår den fejl, at de blot giver sig i kast med at skrive. Det er dog ikke den rette løsning. Du skal i stedet starte med at brainstorme og nedfælde stikord. Det er den bedste måde at få tankerne i gang, så du til sidst kan skrive en sagt, der på bedst mulig vis kan opsummere hvem konfirmanden er. Du kan blandt andet komme lidt ind på:

  • Hvilke hobbyer og interesser har konfirmanden?
  • Er der tale om et sportsmenneske eller ej?
  • Har vedkommende nogle sjove eller sære vaner?
  • Kender du nogle pinlige (men dog sjove) historier?
  • Hvad er hans eller hendes livret?
  • Er konfirmanden et A- eller B-menneske?

De er uhyre vigtigt, at du starter med at lade idéerne få frit løb. Skriv så meget ned, som du overhovedet kan komme i tanke om. Du skal ikke tænke på, om det er brugbart til sangen eller ej. I stedet skal du blot lave så bred og omfattende en brainstorm, du kan. Herefter kan du begynde at skære ned og sortere fra, så det kun er de bedste ting, der er tilbage.

Sørg for at skrive ud fra en kendt melodi til sangen

Det er ikke nemt for de øvrige gæster til den givne konfirmation, at skulle synge med på din sang, hvis ikke den er skrevet med afsæt i en sang, alle kender. Derfor er det også meget vigtigt, at du har fokus på at skrive din tekst, så den passer til en kendt melodi, som de fleste kender. Vælg gerne en børnesang, julesang eller andet melodi, der er let at kende.

Her er en række eksempler på melodier, der er genkendelige og kan bruges til at skrive konfirmationssange:

  • Se den lille kattekilling: En kendt børnesang, som mange har sunget i deres barndom. Derfor er det også en god melodi til din sang. Du kan nynne melodien for dig selv, mens du skriver teksten, hvilket vil være en klar fordel.
  • Den lille frække Frederik: Her er der igen tale om en børnesang, de fleste har kendskab til. Det er desuden også en sang med positiv klang, der gør den egnet til sange, der bruges til glade henseender såsom konfirmationer.
  • Højt fra træets grønne top: Det er ikke alle, der er enige i, at den er god til konfirmationssange, fordi det er en julesang. Faktum er dog, at det er en melodi, alle kender, og derfor er det også nemt at få folk til at synge med.
  • Det er hammer, hammer fedt: Der er ikke mange danske sange, der har så genkendelig en melodi som denne. Derfor er det også en melodi, alle kan skråle med på, samtidig med at det er en rigtig glad og finurlig melodi.
  • I en kælder sort som kul: Her er vi tilbage til børnesangene. Årsagen til, at så mange børnesange er nævnt er, at det er melodier, de fleste kender – store som små. Og det gør sig også gældende for netop denne børnesang.

Ovenstående sange er blot eksempler. Hvis du kender en sang, der har en bedre melodi, så kan du sagtens bruge den. Det er dog vigtigt, at du har fokus på at vælge en melodi, som de fleste kender. Det er svært at få folk til at synge med på en sang, de ikke kan melodien til – og det er netop dét, der gør, at jule- og børnesange er nogle meget oplagte valg.

Skriv en sangtekst, der rimer

Som du sikkert allerede er bekendt med, så er det vigtigt at skrive en sangtekst, der rimer. Det betyder også, at de enkelte vers skal rime gennem sangen. Det er typisk også først her, det begynder at blive svært, for nu skal du i gang med at skrive. Heldigvis har du allerede fundet ud af, hvilke områder, historier og emner, du ønsker at berøre i sangen.

Derfor handler det blot om at formidle dette på en melodisk måde, som rimer med hinanden ned gennem sangen. Det er ikke nemt, men hvis blot du er tålmodig og er villig til at nørkle lidt med ordene, så er det ikke umuligt. Hvis det er noget, du har svært ved, så kan du eventuelt finde en partner, du kan skrive sangen med ord, så I kan inspirere hinanden.

Er du helt på bar bund, når du skal finde ord, der rimer, så er en god løsning at aflægge det lokale bibliotek et visit. Her kan du – med garanti – finde en rimordbog, der gør arbejdet med at skrive en god konfirmationssang en del nemmere. Det er der ikke mange, der tænker over, og med en sådan ordbog, vil din sang afgjort blive den bedste til konfirmation.

Syng sangen for dig selv inden konfirmationen

Det kan være svært at vurdere om en sang er god. Det er heller ikke altid nemt at vurdere om et rim lyder godt. For at sikre, at din tekst passer godt til den melodi, du har valgt, så bør du synge din sang for dig selv i ny og næ, mens du er i færd med at skrive den. Det er den bedste måde at vurdere, om din sang er god eller om du er nødt til at omskrive den.

%d bloggers like this: