Hjem Børn Ståtrold

Ståtrold

af Ideertilfest
Ståtrold

Læs om reglerne til den klassiske ståtrold børneleg som ofte leges i folkeskolen og andre steder!

Ståtrold er en sjov fangeleg, hvor børnene i den grad får pulsen op. Det er vigtigt at man har et nogenlunde stort areal til rådighed uden forhindringer hvor børnene kan løbe frit uden at komme til at løbe ind i noget. En gymnastiksal eller et område på en græsplæne plejer at være rigeligt til at man kan få sig en sjov ståtrold-leg med børnene! 

Reglerne til Ståtrold

Reglerne er simple og i al sin enkelthed er det i grunden bare en klassisk fangeleg. Man vælger en person (eller to alt efter antallet af deltagere. En tommelfingerregel siger en fanger pr. 20 personer eller deltagere). Nu er man klar til at lade legen begynde. Fangeren skal nu fange de andre deltagere. Når en anden deltager er blevet rørt af fangeren er man nu “ståtrold”. Det betyder at man skal stå stille og sprede benene. Nu skal man vente på at en af de andre deltagere kravler under benene, hvorefter man igen er fri og kan løbe. 

Man kan lade legen køre ligeså lang tid man har lyst, og man kan indføre den regel at fangeren vinder, når alle deltagere står i ståtrold. 

Alternativ: Ståtrold i par

Hvis man er rigtig mange deltagere kan man lave en variation af legen hvor man deltager som par. Man skal altså finde en anden medspiller som man holder i hånden. Nu skal man løbe sammen med denne deltager, og hvis man bliver taget skal man nu sammen stå i ståtrold. Man stiller sig her foran i hinanden, og for at blive fri igen skal begge deltagere i et andet par løbe under benene. En sjov lille variation, som man som sagt passende kan lave, hvis man føler at man er for mange deltagere til den almindelige leg. 

 

Hvor mange deltagere til ståtrold

Som sagt er det vidt forskelligt hvor mange deltagere man kan være i ståtrold, og det som det afhænger mest af, er for det meste det areal man har til rådighed. Hvis man har en fodbold bane til rådighed så har man som regel ikke noget problem, men man skal stadig passe på at legen ikke bliver lidt for uoverskuelig, for hvis der er alt for mange deltagere med kan det være alt for nemt at sætte hinanden fri igen, og alt for svært for fangeren. I disse tilfælde kan det være at man skal benytte sig af flere fangere for at gøre det svære for de andre deltagere at arbejde sammen.

God fornøjelse med ståtrold!

Rate this post
%d bloggers like this: