Hjem Festlige ideer Vandfald drukspil – officielle regler

Vandfald drukspil – officielle regler

af Ideertilfest

Vandfald drukspillet er et klassisk drukspil. Det går under mange forskellige navne og det kendes bl.a. også som Gud, Rundt om flasken eller Spring blæren. Ligeså mange navne som det kendes under ligeså mange forskellige regler er der til spillet. Find de officielle regler til spring blæren her på siden, og få et par gode råd og tips og tricks til, hvordan man kan gøre spillet så sjovt som muligt – og hurtigere bliver fuld.

Vandfald regler

vandfaldTil dette drukspil skal man bruge et spil kort med 52 kort i (uden jokere) og gerne 4-8 spillere. Man starter ved at lægge kortene i en cirkel rundt om en flaske eller lignende, som set på billedet til højre. Nu skal hver spiller skiftes til at trække et kort fra cirklen. Den første spiller som kommer til at bryde cirklen skal bunde sin øl. Hver gang man har trukket et kort, skal man balancere kortet på toppen af øl flasken, og ligeledes skal personen, der får kortbunken på flasken til at falde af bunde sin øl.

Til hvert kort er der knyttet en opgave eller en funktion og reglerne til hvert kort kan ses herunder.

  • Sorte kort, 2-5: Trækker du et af disse kort skal man selv drikke det antal slurke som kortet angiver.
  • Røde kort, 2-5. Trækker du et af disse kort skal du give det antal slurke ud til en anden spiller som kortet angiver.
  • 6’er: Tommel kort. På et valgfrit tidspunkt lægger du din tommelfinger på kanten af bordet. Nu skal de resterende spillere gøre det samme og ligeledes placere deres tommelfinger på bordkanten. Den sidste spiller, der gør dette skal drikke 5 strafslurke.
  • 7’er: Kategori-kortet. Trækker man kategori-kortet skal spilleren finde på en kategori. Nu skal hver spiller skiftes til at nævne ting indenfor denne kategori. Den første spiller der ikke kan komme i tanke om flere ting, eller måske kommer til at gentage en ting, der allerede er nævnt af en anden spiller skal drikke 5 slurke i straf. Eksempler på kategorier kunne være: bilmærker, engelske fodboldhold, sportsgrene til Vinter OL, lande i Afrika, Pokemoner, Stater i USA osv.
  • 8’er: Tis kortet. Med dette kort må du gå på toilettet når du har lyst. Man må altså ikke gå på toilettet, hvis ikke man har trukket dette kort.
  • 9’er: Regel kortet. Dette er vores absolut favoritkort! Når man trækker regel kortet, må man bestemme en regel i spillet som nu gør sig gældende indtil spillet slutter eller en anden der trækker regel kortet vælger at ophæve reglen igen (lyseslukker). Der er uendeligt mange regler man kan vælge her, og det er sådan set kun fantasien, der sætter grænsen for hvilken regel man kan vælge. Eksempler er fx grøn mand på sin øl, man må ikke sige ja eller nej, man skifter navn med personen på højre side, man hedder sine mødres navne fra nu af, man skal sige skål hver gang man tager en tår af sin øl osv.
  • 10’er: Vandfaldskort. Alle skal begynde at drikke af deres øl. Når spilleren der trak kortet stopper må personen til venstre også stoppe. Og sådan fortsætter det.
  • Knægt: Herre skål. Alle mændene skal skåle.
  • Dame: Dame skål. Alle kvinderne skal skåle.
  • Konge: Kongekortet. Du skal placere kortet i panden, og du er nu kongen i spillet indtil at kortet falder af din pande eller en anden spiller trækker et andet kongekort. Som konge kan man bestemme alt, men man må dog ikke bryde andre regler i spillet.
  • Es: Sniper kortet. Lav en cirkel med din tommel – og pegefinger. Kig intenst på en anden spiller og begynd at tælle op. Når personen opdager dig, skal han eller hun drikke det antal slurke som du nåede at kigge på ham eller hende på.

Vil I have inspiration til andre sjove drukspil? Kig vores KÆMPE guide om drukspil her.

 

Det var de officielle regler til vandfald, gud, spring blæren, rundt om flasken etc. Det er altid et enormt sjovt drukspil som til hver en tid kan få sat gang i festen. Det er i øvrigt en rigtig god ide at have et stykke papir ved siden af, hvor man kan skrive reglerne ned, så det hurtigt er til at finde frem til hvilket kort, der er knyttet til hvilken regel. Når alle er sat ind i spillet og der er kommet tempo på, så er det uden tvivl et af de sjoveste drukspil som man kan lave til en hvilken som helst fest, og det formår altid at sætte godt gang i festen! Spillet kan spilles så længe man er mindst 2 personer, men som nævnt før, så anbefaler vi kraftigt at man er hvertfald 4 personer til at spille spillet, da det vil gøre det en hel del ekstra sjovt.

OBS: som nævnt tidligere er det helt klart regel kortet, der er vores absolutte favorit kort. For det er nemlig med et par sjove regler at spillet i den grad begynder at blive intensivt og hylende morsomt. Vi kan i den grad anbefale at man benytter sig af reglen, hvor man ikke må sige ja eller nej. Det lyder måske let i starten, men tro os, det er en af de sjoveste regler man kan inkludere, da det er meget svært at undgå at bruge disse ord, når man snakker. Det falder os helt naturligt at slynge omkring os med ja og nej hele tiden, så man kan hurtigt blive ekstra fuld, hvis man vælger at inkludere denne regel i spillet. En anden sjov regel er at man nu skal hedde sine mødres (alle pigerne) eller fædres (alle drengene) navne. Man starter altså ud med at tage en runde, hvor hver spiller fortæller sin mors eller fars navn, og fra nu af må man ikke kalde spilleren ved sit rigtige navn, men altså istedet benytte sig af moderens eller faderens navn. Når der først begynder at komme en to eller tre regler med i spillet, så vil man for alvor få grinet godt igennem – og i øvrigt få drukket en fandens masse alkohol i en fart!

Vi håber I får rigtig god fornøjelse med spillet. Det er et af de mest spillede drukspil over hele landet og uanset om man kalder det Gud, Spring blæren eller bare vandfald, så er det uden tvivl en drukleg, der hurtigt kan få sat gang i jeres fest. Det eneste man skal bruge er som sagt et spil kort og en ølflaske, og det er såmænd nok også en af grundene til at det spilles så meget, for der er ingen undskyldning for ikke at komme igang! Hvis I har forbedringer til artiklen her, ekstra tilføjelser eller rettelser, så vil vi hellere end gerne høre fra jer!

 

Vil I have inspiration til andre sjove drukspil? Kig vores KÆMPE guide om drukspil her.

Rate this post
%d bloggers like this: