Hjem Konfirmation Takketale til konfirmation

Takketale til konfirmation

af Ideertilfest
takketale konfirmation

Det er almindelig kutyme og høflighed at konfirmanden holder en takketale for gæsterne. Det behøver ikke at være en synderligt lang tale. Det eneste, den skal indeholde er et udtryk for konfirmandens taknemmelighed til forældre, familie og venner, der deltager i konfirmationsfesten. Derfor er det også en god idé, at du som konfirmand holder denne tale.

En sådan tale er typisk den første rigtig tale, en konfirmand skal holde i hele sit liv. Derfor kan det være en stor mundfuld at skulle holde den, men bestemt også at skrive den. Der er heldigvis hjælp at hente her på siden, hvis du selv står over for at skulle skrive en takketale til din konfirmation. På den måde er du garanteret, at du er godt væbne til at skrive den.

Hvilke elementer bør indgå i en konfirmations takketale?

Der er ikke nogle egentlige regler for, hvad en takketale skal indeholde. Du kan sagtens skrive en original takketale efter din egen opskrift. Der er dog en række elementer, der altid bør indgå i en sådan tale. Det inkluderer særligt de følgende elementer og emner:

  • Sørg for, at du takker dine forældre for både konfirmation og alt, de har givet dig gennem livet.
  • Husk også, at du skal takke alle gæsterne, der er kommet for at fejre dig på din konfirmationsdag.
  • Rund af med at sige tak for de mange flotte gaver, du har fået af venner, forældre og familie.

Er der andre elementer, der bør inddrages i talen?

Som der også er angivet tidligere, så er der ikke nogle egentlige regler, du skal huske på, når du skriver eller du holder din tale. Det er dog en rigtig god idé, at du ikke gør den for kort. Det er der mange konfirmander, der har en tendens til, fordi de er nervøse, når de skal stå og snakke foran en stor forsamling. Det er dog vigtigt, at du ikke lader dette ske.

Hvis du har nogle gode historier eller anekdoter, du kan fortælle, som kan gøre din tale sjovere og mere medrivende, så er det en rigtig god idé. Det handler naturligvis om, at du skal holde en tale, som dine gæster synes er spændende – det er op til dig selv at vurdere, hvad din tale skal indeholde, hvor lang den skal være og hvordan du ønsker at holde den.

En takketale bør være personlig

Én af de vigtigste faktorer at huske, når du holder en takketale til din konfirmation er, at den skal være personlig. Som navnet antyder, så skal du bruge talen til at takke. Du skal dog ikke kun takke for gæsterne fremkomst og de gaver, de har haft med. Du skal også bruge denne tale til at takke dine forældre og din familie for alt det, de har gjort for dig.

Der er mange, der glemmer, at en takketale til en konfirmation ikke kun skal handle om selve konfirmationen. Det skal i lige så høj grad være en ordinær tale, hvor du udtrykker din taknemmelighed overfor dem, der står dig nærmest.

%d bloggers like this: