Hjem Børn Gåder for børn

Gåder for børn

af Ideertilfest
gåder for børn

Gåder for børn er altid et hit, og her har vi samlet nogle af vores favorit gåder med svar og i forskellige kategorier. Der vil ligeledes være lette og svære gåder som kan få gang i de små grå, og som kan få både børn og voksne til at tænke sig om en ekstra gang. 

En god gåde er altid sjov at prøve at løse! Gåder er ligeså gamle som os selv, og ligeså lang tid mennesket har været i stand til at tale, har der været kreative mennesker som har fundet frem til sjove gåder, som har fået andre til at tænke sig godt og grundigt om. I gåderne herunder vil du kunne finde mange forskellige typer og sværhedsgrader og der er gåder til hver en lejlighed. Der vil være gåder der er svære at finde svar på og der er gåder, som kan være en anelse lettere. Uanset hvad, så er det altid hyggeligt at sætte sig ned og løse en række sjove og hyggelige gåder.

Nemme og svære gåder med svar

Vi starter ud med en række søde og sjove gåder som alle børn vil have sjov med. Svarene er ikke altid nemme, men mange af dem giver altid et smil på læben når man høre svaret. Der er forskellige typer af gåder og nogle af dem spiller på ord mens andre spiller på logik. Man skal ikke have det dårligt, hvis man ikke er i stand til at løse følgende gåder, da mange af dem kan være svære at finde et svar på, og mange af dem skal man tænke ekstra kreativt og ud af boksen ved for at finde frem til svaret. 

 

  • Hvorfor kunne den lille frø ikke fordrage at gå i skole? Svar: Fordi den ikke forstod et kvæk!
  • Hvad går op af, men kommer aldrig ned? Svar: Vores alder
  • Hvorfor har isterningen ingen arme eller ben? Svar: Fordi den er vandskabt!
  • Hvem lever af at have hænderne i lommen? Svar: en lommetyv.
  • Hvordan går man en fisk til at grine? Svar: Man putter den i kildevand.
  • Hvilken høne lægger ikke æg? Svar: En mariehøne
  • Hvilket skib sejler ikke? Svar: Et luftskib
  • Hvor mange indianere kan der være i et træ? Svar: En hel stamme.
  • Hvilken bue kan man ikke skyde med? Svar: En regnbue.
  • Hvad er det for en nød, der ikke har nogen skal? Svar: En pebernød.
  • Hvorfor gik skyen i skole hver dag? Svar: For at lære at regne!
  • Hvad kan passere gennem et vindue, uden at slå det i stykker? Svar: En solstråle.
  • Hvad er det for en fugl, der ikke har noget næb? Svar: En sommerfugl.

 

Matematik gåder

Matematik gåder er altid gode til at få gang i de små grå. Men matematik kan for børn af og til virke lidt kedeligt, så derfor kan man med fordelgøre matematikken en lille smule mere sjov ved at inkludere det i en sjov matematik gåde, som får tankerne væk fra matematikken.

Det er ikke alle de matematiske gåder hvor man behøver at være hård til at kunne regne, men derimod er det vigtigt at man tænker logisk og ikke tager nogle ting for givet. Mange af følgende gåder er gode til at bruge i skolen for børnene, da de fleste er mulige at løse med lidt snilde og hvis man lige tænker sig om en ekstra gang. Hos en række af gåderne er det en god ide lige at tænke sig om en ekstra gang før man hopper ud i en løsning, for nogle gange har man måske glemt en lille detalje, som kan være hele løsningen til gåden. 

  • Per og Alfred er brødre. Per er halvt så gammel som Alfred. Alfred er lige fyldt 10 år. Hvor gammel er Per når Alfred er 60 år gammel? Svar: 55
  • Der er 50 passagerer med i bussen (Det er en stor bus!). Der er 23 passagerer, der står af ved første stop og 25 står af ved det næste stop. Hvor mange mennesker er der nu tilbage på bussen? Svar: 5 (Der er jo også en buschauffør)
  • Der var to søstre, som var født den helt samme dag, på det helt samme år og med de helt samme forældre. Dog var søstrene ikke tvillinger. Hvordan kan det være? Svar: Der var en tredje søster, så de var ikke tvillinger men trillinger.
  • To fædre og to sønner går ud for at fiske. Hver især fanger én fisk. Men hvordan kan det være at de kun kommer hjem med 3 fisk? Svar: Fordi at der ikke er fire personer, men tre personer! Gruppen består af en farfar, hans søn, og hans barnebarn. Derfor består gruppen altså af to fædre (farfaren og faren) og to sønner (faren og sønnen)
  • Hvis en hane lægger10 æg og landmanden tager 7 af disse æg. 2 af de tilbageværende æg rådner. Hvor mange æg er der tilbage? Svar: Ingen – haner lægger ikke æg.
  • Hvilken måned har 28 dage? Svar: Dem allesammen!

 

Har du nogle gode gåder?

Det var nogle af vores absolutte favorit gåder! Hvis du ligger inde med et par gode gåder vil vi hellere end gerne høre fra dig! Gode gåder kan man ikke få nok af, og en god gåde kan altid få en til at tænke sig godt og grundigt om. Som sagt er der mange forskellige gåder til mange forskellige lejligheder i listerne herop og sværhedsgraden svinger meget fra gåde til gåde. Mens mange af gåderne herover er beregnet til børn, som eventuelt kan bruges i skolen, så er det dermed ikke sagt at man af gåderne ikke kan bruges til voksne også. Mange af gåderne kan løses ved at tænke i lidt andre baner end man måske normalt plejer at tænke, og andre gåder kræver det at man tænker lidt ekstra kreativt. Det kan variere meget hvor lang tid man kan sidde med en gåde og tænke over løsningen, og hvis man har siddet alt for længe med den, kan det selvfølgelig være en ide at snyde og læse løsningen, men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at det altid er en fed og rar følelse, når man finder frem til løsningen uden snyd eller hjælpemidler.

Rate this post
%d bloggers like this: