Hjem Børn Babyshower kort

Babyshower kort

af Ideertilfest
babyshower kort

Babyshowerkort – 10 tekster til et godt kort

En god gave er en dejlig ting, som helst skal give værdi for modtageren. Særligt til et babyshower skal gaven være praktisk og lige hvad den kommende mor har brug for. 

Men det er altså også vigtigt, hvad der står i kortet. Hvis det er et velskrevet kort, er det nogen, som moren kan have lyst til at gemme og endda vise til sine børn en dag.

Har du svært ved at skrive det helt rigtige kort til det babyshower du skal til? 

Så læs med og få 10 gode forslag til, hvad der skal stå i kortet.

Det kærlige kort

1. Kæreste x. Hvor er jeg glad for at være med i dag! Du af alle fortjener at blive fejret, for du er helt igennem vidunderlig! Kærlig hilsen x.

2. Kære x. Du er sådan et dejligt og omsorgsfuldt menneske, og jeg er enormt taknemmelig for, at du er en del af mit liv. Jeg har glædet mig til at fejre dig og din lykke i dag, for du fortjener det! Kys og kærlighed fra x.

Det følsomme kort

3. Kære x. Du ved hvor højt, jeg elsker dig og hvor højt jeg kommer til at elske dit lille nye barn. Jeg bliver så rørt ved tanken over, at jeg snart skal lære et nyt væsen at kende, som kommer af dig. Det kan kun blive et empatisk og dejligt menneske, når du er dets mor. Kærligst x.

4. Kæreste x. Tusind tak fordi du har inviteret mig med i dag og inkluderet mig sådan en vigtig dag i dit liv. Jeg holder så meget af dig og jeg er sikker på, at du bliver en fantastisk mor. De kærligste hilsner fra x.

Det sjove kort

5. Kære x. Mange gange tillykke med din tykke mave. Lad os håbe at barnet tager efter dig og ikke ligner sin far alt for meget. Hav en god dag! Hilsen x.

6. Kære x. Jeg håber du har en dejlig dag med fest og farver. Husk at spise så meget kage du overhovedet kan, for inden længe har du ikke en god undskyldning. Klask og kram fra x.

Det formelle kort

7. Kære x. Tillykke med dig og dit kommende barns dag. Jeg håber din rejse fremover bliver god og fyldt med glæde. Venlig hilsen x.

8. Kære x. Tak for invitationen til dagen i dag. Det er dejligt at kunne fejre dig og tænke på det barn, som snart træder ind i familiens rækker. Det er en gave, som skal varetages med omhu. Det bedste hilsner x.

Det forstående kort

9. Kæreste x. Jeg har fulgt dig i denne graviditet, og jeg ved hvor meget du glæder dig til at møde din dejlige søn/datter. Der er heldigvis ikke lang vej endnu, og lige pludselig er hun/han her. Kærlig hilsen x.

10. Kære x. Puha, det har været en hård omgang for dig i din graviditet. Men du har heldigvis klaret det så flot og sørget for at nyde alt det gode ved tiden. Mange hilsner fra x.