Hjem Babyshower Babyshower lege

Babyshower lege

af Ideertilfest
babyshower lege

Mangler du underholdning til dit babyshower?: 5 sjove ideer til festlege 

Konceptet med at holde et babyshower for en kommende mor er en amerikansk tradition, men de seneste år er det blevet mere og mere almindelig også at holde et babyshower her i Danmark. Til et babyshower fejrer man en graviditet, og at der snart kommer en lille ny til familien. 

Liste med de mange sjove lege og indslag til babyshower

Da babyshower-traditionen stadig er så ny i Danmark, så kan det være svært for værten at komme i tanke om nogle sjove lege, som man kan bruge som underholdning til festen. Derfor får du her 5 ideer til sjove lege, som man kan lege til et babyshower. 

Lad ikke vandet gå  

En rigtig sjov festleg, som passer rigtig godt til hele graviditets-temaet til festen, er legen ”lad ikke vandet gå”. Denne leg er en form for stafet, hvor gæsterne til festen inddeles i to konkurrerende hold. 

En ad gangen skal gæsterne så holde en vandballon imellem benene, som de skal transportere en kortere distance og så lægge ballonen ned i et lille babybadebassin. Det hele skal naturligvis foregå, uden at vandballonen springer, og vandet dermed ”går”. Det hurtigstige hold vinder.  

Dekorer bodystockinger 

En anden leg, som er meget populær i USA, er at dekorere bodystockinger. Dette er en mere kreativ form for underholdning, hvor ens gæster rigtig kan finde deres indre kunstner frem. Denne leg kræver kun nogle simple, hvide bodystockinger og så en masse pynt i form af tuscher, glimmer, pailletter, knapper og hvad man ellers kan finde på. 

Hvis man gerne vil gøre legen mere konkurrencepræget, så kan den kommende mor være dommeren, som skal kåre, hvilken bodystocking der er den flotteste. Vinderen kan evt. få en lille præmie. 

Hvad er der i bleen?

Endnu en leg, som passer rigtig godt til temaet med at få en baby, er legen ”hvad er der i bleen?”. Her vælger man en eller to deltagere – som regel de to kommende forældre – som skal smage på indholdet af en ”beskidt” ble og så gætte, hvad der gemmer sig i bleen. 

Man kan putte lige det man vil i bleen, men en rigtig sjov ide det er at smelte forskellige slags chokoladebarer, som man kommer ned i bleerne. På denne måde skal forældrene gætte, hvilken slags chokoladebar der er smeltet i bleen. 

Sutteflaske tømning 

Det eneste man skal bruge til denne leg, det er en sutteflaske og en eller anden form for væske. Det kunne f.eks. være mælk, juice, vand eller hvad man end har lyst til. Derefter inddeles gæsterne i grupper, som hver vælger et medlem, som nu skal tømme sutteflasken for væske på tid. Det hold, som tømmer sutteflasken hurtigst, vinder. 

Legen kan også være en konkurrence mellem de kommende forældre, og det kan gøres endnu sjovere, hvis deltagerne skal bære hagesmækker, imens de drikker. Sutteflaskerne kan ligeledes fungere som en gave til forældrene, da de kan gemmes og senere bruges til babyen. 

Mål mors mave 

Endnu en sjov leg går ud på, at gæsterne skal gætte, hvor meget snor der skal bruges til at nå rundt om den kommende mors gravide mave. Det eneste, som man skal bruge til denne leg, er en række garnnøgler og så en saks. 

Nu skal gæsterne så – uden at måle maven – klippe en snor, som de tror, der lige præcis kan nå rundt om den gravide mave. Den, som kommer tættest på, vinder. Denne leg fungerer naturligvis bedst, hvis moderen er højgravid. 

Man kan også inkorporere denne leg i en række andre gættelege, hvor gæsterne på hver deres stykke papir nedskriver hver deres bud på en række ting såsom babyens køn, længde, vægt og fødselsdato. Hvem der vinder denne leg, finder man naturligvis først ud af, når babyen er kommet til verden.