Hjem Festlige ideer Borddækning

Borddækning

af Ideertilfest
borddækning

Mangler du inspiration til borddækning?: Sådan dækker du et smukt festbord 

Når man skal holde en stor fest for en masse gæster, så hører der som regel borddækning med. Man kan selvfølgelig nøjes med at kaste nogle papirduge og paptallerkener på bordet, men hvis man ønsker at skabe et æstetisk og smukt udtryk til festen, så bør man gøre lidt mere ud af udsmykningen af bordet. 

Mangler du dog lidt inspiration til, hvordan du skal dække bordet op, så får du her 5 råd til, hvordan du kan skabe en festlig borddækning. 

Tag udgangspunkt i en farve 

Hvis hovedpersonen eller værten til festen har en yndlingsfarve, som de bare elsker, så kan man vælge at tage udgangspunkt i denne farve, når man skal dække et festligt bord. Her kan man finde en dug eller løber i denne farve, som skaber en base for hele borddækningen. 

Herefter kan man så finde servietter, bordkort, blomster osv. I nogle andre nuancer af yndlingsfarven. På denne måder skaber man et smukt og farverigt udtryk. Det er dog vigtigt, at man ikke overgør det, sådan at alt på bordet er i samme farve. Et godt tip er at holde service, glas og tallerkener i neutrale farver. 

Gør det selv 

Hvis man er lidt fingernem og gerne vil spare lidt på udgifterne til festen, så kan man også sagtens lave pynten til bordet selv. Her er det kun fantasien, som sætter grænserne for, hvad man kan finde på at sætte på bordet. 

Man kan f.eks. selv lave bordkort ved, at man samler en masse fine sten på stranden, hvorpå man så skriver sine gæsters navne. På denne måde skaber man et rustikt og naturligt look på bordet, som ikke koster så meget som en krone. 

Find finurlige tallerkener og glas på genbrug 

Man kan skabe et helt unikt og eventyrligt udtryk på bordet, hvis man vælger at bruge ene af forskellige tallerkener, glas og bestik. Denne ide lyder måske umiddelbart dyr, men det behøver den slet ikke være. Man kan nemlig tage i genbrug og finde en masse spændende service til borddækningen. 

Denne form for bordopdækning skaber et afslappet udtryk på bordet, som vil passe godt sammen med nogle hjemmelavede buketter af blomster og nogle hyggelige servietter. Derudover så gør det heller ikke noget, hvis et glas eller en tallerken skulle gå i stykker, da den alligevel ikke er en del af et stel. 

Lav et lille menukort 

Man kan også gå helt klassisk til værks, hvor man dækker helt enkelt op med tallerkener, glas, vinglas osv. Ønsker man dog, at borddækningen skal have et lille tvist, så kan en rigtig sød detalje være at lave et lille menukort, sådan at gæsterne alle sammen får deres eget. 

Dette menukort kan man vælge selv at lave, eller man kan printe et fra nettet. Dette vil lige tilføje noget ekstra til din borddækningen, samtidig med at det redder kokken fra konstant at skulle svare på, hvad gæsterne skal have at spise. 

Søg inspiration i højtiden eller anledningen 

Når man holder en fest, så er det ofte i anledningen af enten en begivenhed eller en højtid. Derfor er det oplagt at søge sin inspiration til borddækningen i anledningen til festen, sådan at bordet kommer til at passe til ”temaet” til festen. 

Hvis det f.eks. er jul eller påske, så kan man bruge noget af alt den pynt, som man ofte pynter sit hus op med i disse højtider. Hvis man derimod holder en babyshower, så kan man dække bordet op i lyserøde og lyseblå farver og forme bordkort som f.eks. sutter. 

På denne måde får man skabt en borddækning, som passer til anledning og dermed kan være med til at skabe den rette stemning.