Hjem Bryllup Bryllups citater – Sjove, søde og kloge citater til brudeparret

Bryllups citater – Sjove, søde og kloge citater til brudeparret

af Ideertilfest
bryllupscitater

Bryllups citater kan anvendes i mange sammenhænge. De kan bruges for at udtrykke sin kærlighed til sin ægtefælle, men også når bryllupstalen skal skrives. Det er dog særligt i sidstnævnte tilfælde, at folk for alvor benytter sig af sådanne citater – enten for at binde en løkke på deres tale, understrege en pointe eller ganske enkelt blot et kærligt og passioneret indslag i løbet af talen.

Stor oversigt over bryllups citaterne om kærlighed

Hvis du leder efter en oversigt over bryllupscitater, så er du kommet til det rette sted. Her på siden finder du nemlig netop dét. Vores oversigt indeholder citater fra såvel kendte personligheder som ukendte ophavsmænd. Nogle af dem er tilmed alment kendte ordsprog, hvorfor de netop kan bruges til eksempelvis at understrege en speciel pointe i talen.

Herunder finder du oversigten med bryllupscitaterne. Der er et stort udvalg af citater, nogle er sjove, kloge mens andre er søde. Fælles for næsten alle sammen er at kærlighed er i fokus!

Tro kan gøre alle ting muligt. Kærlighed kan gøre alle ting let.

– Wight Moody

Et vellykket ægteskab kræver forelskelse mange gange – og altid i den samme person.

– Mignon McLaughlin

Jeg vil hellere dele en levetid med dig, end jeg vil leve alene til evig tid.

– Ukendt

Den højeste lykke på jorden er ægteskabet.

– William Lyon Phelps

Elsk hinanden, og I vil blive lykkelige. Det er så simpelt, men så svært på én og samme tid.

– Michael Leunig

Dagen efter sit bryllup mærker enhver mand, at han er blevet 7 år ældre.

– Francis Bacon

I drømme og kærlighed er alt muligt.

– Janos Arnay

At gå med min hånd i din, er præcis dér, jeg altid har drømt om at være.

– Fawn Weaver

Du vil opdage, når du ser tilbage på dit liv, at de øjeblikke, du virkelig har levet, er de øjeblikke hvor, du har gjort det i kærlighedens ånd.

– Henry Drummond

Kærlighed får ikke verden til at dreje rundt om sig selv. Kærlighed er det, der gør turen det hele værd.

– Franklin P. Jones

Kærlighed er livet. Hvis du går glip af kærlighed, så går du også glip af livet.

– Leo Buscaglia

Min største bedrift her i livet har været elske og blive elsket af dig.

– Ukendt

Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst, for da behøver jeg det mest.

– Ukendt

Ægte kærlighed er glæden ved hele livet.

– Ukendt

Husk altid på, at det bedste forhold er det, hvor kærlighed til hinanden overskygger behovet for hinanden.

– Dalai Lama

Du må aldrig glemme at dem, der elsker dig mest, også er dem, du kan såre dybest.

– Richard C. Miller

Det eneste, vi som menneske aldrig kan få nok af, er kærlighed. Og det eneste, vi som menneske aldrig giver nok af, er kærlighed.

– Henry Miller

Der er tre parter i ethvert ægteskab. Der er dig, der er mig, og der er os. Det er dig eller mig, men os, man skal tage sig af.

– Magrethe II

Gift dig aldrig med den, du kan leve med – gift dig kun med den, du ikke kan leve uden.

– Ukendt

At man er der for hinanden er det, kærlighed inderst inde drejer sig om.

– Janet Jackson

Kærlighed er glæden ved at have brug for hinanden.

– Tor Nørretranders

Hvis en ægtemand ofte bliver skældt ud af sin kone, så er der ingen grund til at fortvivle. Det betyder blot, at hun endnu ikke har opgivet ham helt.

– Walter Winchell

Den ideelle ægtemand er altid høflig overfor sin kone. Han flirter ikke med andre kvinder, skændes ikke, roder ikke, drikker ikke – og eksisterer ikke.

– Marlene Dietrich

En mand bør kun vælge en kvinde til hustru, men man ville vælge hende som ven, hvis hun var mand.

– Joseph Joubert

Et godt ægteskab er kendetegnet ved, at det altid kan blive bedre – og at det altid bliver bedre.

– Sten Hegeler

Man skal blot gøre to ting for at sikre, at ens kone forbliver lykkelig. Først og fremmest skal man lade hende tro, hun får sin vilje. For det andet skal man lade hende få hendes vilje.

– Lyndon B. Johnson

Når du endelig har indset, at du ønsker at tilbringe resten af dit liv med én bestemt person, kan du ikke længere vente på, at resten af dit liv skal tage sin begyndelse.

– Billy Crystal

Sand kærlighed begynder, hvor der ikke forventes gengæld.

– Antoine de Saint-Exupéry

Adskillelse kan formindske en middelmådig kærlighed og øge en stærk kærlighed. På samme måde som vinden kan puste et lys ud, men også kan forstærke en flamme.

– Francois de la Rochefoucauld

Evnen til at le samme er essensen af kærligheden.

– Françoise Sagan

Smukt er alt, hvad man betragter med kærlighed.

– Christian Morgenstern

Der er kun én lykke her i livet; at elske og blive elsket.

– George Sands

At elske og blive elsket af samme person er som at føle solen fra begge sider.

– David Viscott

Der findes kun én rigtig type kærlighed, men der findes mere end tusind kopier af den.

– François de La Rochefoucauld

Kærligheden er den stærkeste af alle lidenskaberne. Den angriber nemlig både hovedet, hjertet og sanserne på samme tid.

– François de Voltaire

Et kys kan forskønne et sjæl, hjerte og tanke. 

– Ukendt

Kærlighed handler ikke blot om at kunne kigge på hinanden, men også om at kunne kigge i den samme retning.

– Antoine de Saint-Exupéry

Kærlighed ser ikke med øjnene, men med sindet.

– William Shakespeare

Når vi gifter os, er det som to halvdele af samme sjæl, der endelig slutter sig sammen på livets rejse.

– Ukendt

Man skal leve, mens man gør det, og man skal elske, mens man tør det. 

– Piet Hein

At elske et menneske betyder, at du indvilliger i at blive gammel med vedkommende.

– Albert Camus

Kærlighed er noget, man giver, og noget, man skal være dybt taknemmelig for at få igen.

– Anne

Strandvad Kraften, som giver alting liv, er kærligheden.

– Tschu Li

Kærlighedens lotteri er som ethvert andet lotteri. Man kan ikke blot spille ottendedele og samtidig forlange en fuld gevinst.

– Nils Petersen

Kærlighed har ingen alder. Den hører aldrig op. Kærlighed tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt.

– Paulus

Bryllupscitater er gode, når du skriver bryllupstale

De fleste ved, at det ikke er nemt at skrive en bryllupstale. Der er mange ting, der skal inddrages i talen, og det er essentielt, at dine sande følelser kommer til udtryk. I mange tilfælde kan det blive nemmere at skrive din tale, hvis du forsøger at skrive den omkring et udvalg af bryllupscitater. Dem kan du heldigvis finde et bredt spektrum af herover.

Det er – desværre – ikke alle, der tænker på at inddrage citater i deres tale. Det er en skam, for – som der også er givet udtryk for tidligere – det kan hjælpe på op til flere aspekter af din tale. Hvis du i forvejen føler, du har svært at skrive en god tale til dit bryllup, så bør du tag alt den hjælp, du kan få, og her er de mange bryllupscitater også værd at inkludere.

Det er vigtigt, at de rette bryllupscitater udvælges

Hvis du ønsker at bruge citater i din bryllupstale, så skal de nøje udvælges. Det skal derfor ikke blot være vilkårlige citater. Som der er givet udtryk for ovenfor, kan det give mening at skrive din tale med afsæt i de valgte citater. Det giver dig nemlig mulighed for at bygge talen op omkring citaterne, så de flettes ind på en naturlig og meningsfyldt vis.

Når du vælger dine citater, så er det en rigtig god idé, at de vælges med henblik på, at skulle være sigende for netop dig og din partner eller at være noget, som kan understrege en pointe, du ønsker at komme frem til. Det er ikke nemt, og det er derfor, det er vigtigt, du vælger med omhu. Du skal ikke føle dig presset til blot at udvælge nogle tilfældige citater.

Hvis det er et citat, der skal bruges i en tale, kan det godt være en kende længere end, hvis det blot er citat, du f.eks. ønsker at viske til din partner eller skrive på en lille seddel, som du kan snige ned i hans eller hendes taske forud for arbejde. Det beviser igen, at de mange bryllupscitater, der er listet herover, kan bruges i et væld af forskellige tilfælde.

Brug bryllupscitater som udtryk for kærlighed i hverdagen

Det er ikke kun i forbindelse med din bryllupstale, du kan benytte bryllupscitater. Det kan også bruges til at udvise og give udtryk for din kærlighed i hverdagen. Et eksempel, der er værd at fremhæve er det, der belyses herover; at skrive små sedler med romantiske og kærlige citater, som du kan gemme i et køkkenskab, en arbejdstaske eller et tredje sted.

Dine udvalgte citater kan også sagtens leveres på anden vis – det handler blot om at være kreativ. Det er dog vigtigt, at du gør lidt ud af det, hvis det ikke er fordi, du ikke før har f.eks. visket et kort citat til din partner. Det kan nemlig være romantisk første gang, men anden og tredje gang taber det værdien. Forsøg derfor at levere citaterne på en kreativ vis.