Hjem Fødselsdags ideer Fødselsdagsfest – Den store guide

Fødselsdagsfest – Den store guide

af Ideertilfest
fødselsdagsfest

Vil du holde den bedste og sjoveste fødselsdagsfest? Så er du komme til den helt rigtige guide. Her i guiden vil vi gennemgå en masse af de ideer, som du kan få brug for hvis du vil holde en fødselsdagsfest som huskes af alle dine gæster. Der er mange ting, der skal arrangeres og derfor kan du også bruge denne artikel som en huskeliste for at få styr på alle de vigtige detaljer til fødselsdagen.

Ideer til den sjove fødselsdag

Det er vigtigt at ens gæster ikke kommer til at kede sig i bare et splitsekund til den store fødselsdagsfest. For at undgå at dette kommer til at ske så bør man forberede sig ved at inkludere et par sjove indslag og noget god underholdning til festen. 

  • Tip en 13er. De fleste kender nok denne leg, og det er der en meget god grund til, da det altid en en sjov leg, der kan bruges til fødselsdagsfesten. I denne quiz skal man gætte det rigtige svar ud af tre muligheder. Hvert spørgsmål kan man skræddersy til fødselsdagen og gøre personligt, så det handler om fødselaren. Man kan fx spørge ind til hvor fødselaren gik i skole, hvem fødselarens første kæreste var, hvem han eller hendes bedste ven eller veninde er, hvilket dyr var fødselarens første kæledyr og hvad hed dette etc. Der er som man kan se rigtig mange muligheder og nøgleordet her er at gøre spørgsmålene så personlige som muligt. Dette har også den bonus effekt at gæsterne kommer endnu tættere på fødselaren og går derfra med ny viden som de måske ikke havde før festen.
  • Et maleri til fødselaren. Et maleri til fødselaren er også en mulighed – lad mig forklare: Dette er ikke en selskabsleg i normal forstand men det forgår derimod ved at man ved festens begyndelse stiller et tomt lærred og en række pensler i hjørnet af lokalet. Nu beder man gæsterne om at komme op i løbet af festen og sætte et penselstrøg på lærredet. Når man kommer til slutningen af festen har man altså fået lavet et abstrakt billede som alle gæsterne har bidraget til. Dette kan nu overrækkes til fødselaren.
  • Hvorfor rejser de sig op. Dette er en sikker vinder hver gang, og det er en leg som ikke er kendt. Man skal starte med at skrive en række sætninger på store ark papir. Fx: “alle der har kendt fødselaren i mere end 10 rejser sig op”, “Alle der spiller fodbold med fødselaren rejser sig op” eller “Alle der er i familie med fødselaren rejser sig op”. Nu begynder du måske at kunne se en ide med legen. Når indslaget skal begynde skal man bede fødselaren om at komme op og sætte sig på en stol foran alle de andre gæster. Nu skal man vise sætninger til gæsterne og når folk rejser sig op skal fødselaren gætte hvad de har til fælles eller hvad der står på kortet.

Det sjoveste indslag til fødselsdagen!

Hvordan skriver man det bedste fødselsdagskort?

ideer til fødselsdagsfestMan bør altid sende et sødt og sjovt fødselsdagskort til fødselaren. De bedste fødselsdagskort er dem, der giver et smil på læberne og det kan både være fordi det er sødt, sjovt eller ekstra personligt, og husker fødselaren på en sjov episode som I sammen har oplevet. Herunder finder du et par eksempler på nogle sjove ideer til, hvad du kan skrive i netop dit kort. Husk at disse tekster kan virke generiske og derfor bør du selv prøve at gøre det ekstra personligt ved at fortælle om nogle andre ting, som gælder for fødselaren.

Hjerteligt stort tillykke med den store dag. Husk nu bare på at det aldrig er for sent, at blive lige præcis det du gerne vil være. Selvfølgelig lige pånær hvis altså du gerne vil være yngre, så er du altså på den. Spøg til side, et stort tillykke skal lyde til min gamle kammerat, jeg håber du får en dejlig dag med gode gaver, en masse chokolade kage og så selvfølgelig hyggeligt samvær med familien. 
Endnu engang tillykke med den store dag.
Hilsen Poul.

Et stort tillykke med dagen skal lyde! Som du ved så glemmer jeg aldrig din fødselsdag. Den kommer altid dagen efter du husker mig på den! Dette år skulle dog være anderledes, og derfor kan du jo se, at jeg rigtig nok er kommet dig i forkøbet. Jeg vil derfor benytte muligheden til at ønske dig et stort tillykke. Nu skrev jeg godt nok dette kort i går, så jeg kan ikke kommentere på vejret, men hvis jeg kender dig ret, så stormer og lyner det ned udenfor! Nej, jeg tror selvfølgelig at vi har det smukkeste solskindsvejr – andet kan der næsten ikke være, når man har en ven som dig! Tillykke med dagen min ven.

Skriv det sjoveste fødselsdagskort.

Lav den bedste fødselsdagssang

Hvis du vil skrive en god fødselsdagssang så følg gerne guiden nedenfor. Før du giver dig i kast med sangen så bør du have helt styr på den melodi, der skal bruges. Det gør det meget lettere og når først du har fundet melodien til sangen, så kan du begynde at skrive de enkelte vers. Mange kan have svært ved at finde på ting, man kan synge om i sangen, så hvis du vil være så effektiv som mulig så vil jeg anbefale dig at du går i sving med at få skrevet en masse stikord først om fødselaren. Så er det svært at gå i stå og hvis det skulle ske tager du blot et hurtigt kig på papiret for at komme i tanke om nye ideer du kan skrive om.

Lav en god fødselsdagssang!

Skriv en sød fødselsdagsinvitation

fødselsdagsfestDu bør være ude i god tid når du sender invitationen til din fødselsdag. Jo tidligere du er ude jo flere gæster kan du regne med dukker op til fødselsdagen. Herunder finder du et kort eksempel på en skabelon du kan bruge hvis du vil sende en kort, præcis og hyggelig invitation ud til din fødselsdagsfest. Du kan følge linket nederst for at se mange flere eksempler på invitationer, du kan gøre brug af.

Jo ældre man bliver – jo sjovere bliver livet!
Kære venner og familie,
Så er tiden kommet til at jeres gamle far/kollega/bror/søn fylder endnu et år!
Derfor vil det glæde mig meget,
Hvis jeg kan lokke jer til at komme til min fødselsdag, som afholdes d. (Dato) på (sted).
Svar gerne ud senest den 1. april. 
Jeg glæder mig til at se hver og en af jer!

Guide til fødselsdagsfesten: Tips til at skrive en sød invitation til fødselsdagen.