7,K
Her er en sjov lille quiz, som man kan bruge til de fleste arrangementer. Dansk sprognævn optager hvert år en masse nye og til tider skøre ord til den danske ordbog. Det udnytter vi i denne leg: deltagerne deles op i hold, som nu skal gætte betydningen af et givent ord.
Man kan udpege en jury, som deler point ud til deltagerne for følgende kategorier:
- Hvem kom tættest på ordets egentlige betydning
- Hvem havde det mest opfindsomme svar
- Hvem havde det mest kreative svar
Man kan gå ind på Dansk sprognævns hjemmeside og printe en liste med de nyeste ord. Der er en hel del, som kan give et par ret sjove forslag fra grupperne.