Hjem Jul Glædelig jul hilsner

Glædelig jul hilsner

af Ideertilfest
glædelig jul hilsner

Der er mange, der har gjort det til en tradition at sende julekort. Hvis du ikke har det, så er det måske på tide, at du får sat den i gang? De fleste er enige om, at julen er en hyggelig tid, hvor fokus er på at hygge med sin nærmeste. Derfor er det også en oplagt idé, at du bruger lidt af din fritid i løbet af december på at lave nogle julekort, du kan sende afsted.

I takt med, at flere og flere får adgang til elektronisk kommunikation, hvad end det er i form af e-mail, SMS eller tilmed en besked på Facebook, så er der også mange, der er begyndt at droppe de traditionelle julekort. Det er en skam, for selvom teksten måske er den samme i de to hilsner, så er der en helt anden charme og glæde ved at modtage et kort.

Hvis du har overvejet at sende julehilsner ud til nogle af dem, der står dig nært, så anbefales det derfor også klart, at du vælger at sende fysiske kort med en håndskreven hilsen – det er langt mere personligt og vil sætte et større smil på læben hos modtager sammenlignet med en simpel Facebook-besked eller et grafisk julekort, du har sendt via e-mail.

Det er ikke nemt at finde på gode julehilsner

Hvis du synes, det er svært at finde på en god tekst, du kan bruge til de julekort, du sender ud, så er du bedst ikke den eneste. Derfor er det ikke noget at skamme dig over. Hvis du har brug for lidt inspiration, så er du kommet til det helt rette sted. Herunder har vi nemlig skrevet en række forskellige julehilsner, du kan bruge, når du sender dine julekort.

Er der tale om et julekort, der skal sendes til én, der står dig meget nært, så anbefales det, at du ikke bruger en skabelon eller et eksempel. I et sådant tilfælde skal du i stedet have fokus på at skrive en tekst fra hjertet. Du skal give udtryk for dine egne følelser og du skal gøre det dybt personligt – derfor kan du dog fortsat bruge eksemplerne til lidt inspiration.

Eksempler på hilser til julekort

Du kan skrive mange ting i et julekort. Der er ikke nogle faste ting, der skal være med i en julehilsen. Det står dig frit for, hvad du skal skrive i en sådan hilsen. Derfor er det i de fleste tilfælde også bedst, at du bare sætter dig ned og begynder at skrive. I sidste ende skal du nok ende med at finde på noget, du kan stå ved, som er ægte og som du kan sende.

  • Kære <navn>. Du ønskes en rigtig glædelig jul sammen med din familie og venner. Jeg håber, du får en rigtig hyggelig juleaften med dine nærmeste, og herefter kommer godt ind i det nye år. Jeg glæder mig til at se jer næste år. Kærlig hilsen <navn>.
  • Glædeligt jul! Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul. Må jeres december være fyldt med glæde og skønne stunder med de nærmeste. Vi håber også, I kommer godt ind i det nye år. Kærlig hilsen familien <navn>.
  • Hej, min skat! Begynder du at få det varmt indeni? I så fald er det al den kærlighed, jeg sender din vej! Jeg glæder mig til at hygge med dig gennem hele december – og endnu mere til at holde en skøn juleaften sammen med dig. Jeg elsker dig dybt, og min kærlighed til dig vokser og vokser. Glædelig jul! Din <navn>.
  • Julen har altid været hjerternes fest. Det er en tid, hvor vi skal nyde hinandens selskab, og komme tættere på hinanden. Vi glæder os meget til at holde en skøn juleaften sammen med jer, hvor vi kan hygge os og skabe gode minder. Mange kærlige kram fra mor og far.
  • Rigtig god jul til jer alle. Sikke tiden flyver afsted. Om ikke så længe går vi ind i et nyt år. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at ønske jer en god jul og sige tak for året, der er gået. Pas godt på jer selv og nyde tiden med dem, I har kært. De bedste hilsner <navn> og <navn>.
  • Glædelig jul fra os til jer! Herhjemme har vi længe pyntet juletræet, der står og stråler flot i stuen. Vi håber, I nyder den hyggelige juletid med familie og venner, og at I kommer ind i det nye år efterfølgende. Hils hele familien mange gange fra os. Julehilsner fra familien <navn>.
  • Julen er en speciel tid. Det er den af mange grunde. Det er den dog specielt, fordi det er en tid, man deler sammen med dem, man holder af. Jeg håber, I kommer til at nyde julefreden og -hyggen med jeres nærmeste, og at I får en skøn juleaften. I må hilse omkring jer. Julehilsen fra <navn>.
  • Jeg har allerede fået, hvad jeg ønsker mig: DIG! Jeg glæder mig til at tilbringe en skøn juletid sammen med dig. Jeg elsker dig højt – og vil altid gøre det. Glædelig jul, min skat.

Gør det til en tradition at sende julehilsner

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en god idé, at gøre det til en tradition, at du sender julehilsner ud til din familie og dine venner hvert år. Det er en rigtig god tradition at have, som mange vil sætte stor pris på. Hvis det ikke er noget, du allerede har gjort til en tradition, så bør der ikke være tvivl om, at det ikke er noget, du bør tøve med at gøre.

Én ting er, at det faktisk er rigtig hyggeligt at lave disse kort. Noget helt andet er, at langt de fleste vil sætte stor pris på at modtage et sådant kort. Hvis du gør det til en tradition at sende disse kort ud, så kan du også være helt sikker på, at der er mange, der vil se frem til at modtage dit kort og den tilhørende hilsen hvert år, så du bør ikke holde dig tilbage.