Juletiden er over os. Det er tid til pebernødder, juleklip og gaver. Og så er det ikke mindst sæson for julefrokoster. Der er mange ting, som vi forbinder med en traditionel dansk julefrokost. Det kunne være karrysilden og den dertilhørende snaps. Eller de uendeligt mange former for svinekød – flæskesteg, medister, leverpostej og frikadeller. Men noget som næsten alle vil forbinde med julefrokoster og jul generelt må være musikken. Intet kan skabe bedre julestemning end den hjertevarme musik, der er blevet fremstillet særligt til højtiden.
Klassikere virker altid
Til de fleste julefrokoster vil man sikkert også kunne høre klassikere som Last Christmas med Wham spille i baggrunden. Men der er faktisk en måde, hvorpå man kan højne julestemningen endnu mere – nemlig ved at synge de klassiske julesange selv. Hvorfor dette er en god idé til din næste julefrokost, kan du læse mere om herunder.
Hvorfor nøjes med juleaften
”Højt fra træet grønne top…” – du kender sikkert godt resten. De fleste danske familier synger nemlig med på de gode gamle salmer og klassiske julesange på juleaftensdag, når de danser rundt om det optændte juletræ. Men det er nærmest en skam, at en så hyggelig tradition for de flestes vedkommende kun optræder en enkelt gang om året. Hvis du vil skabe ekstra julehygge til din julefrokost og gøre den lidt mere magisk, så kan du med rette tilføre en smule fællessang. Hav teksterne klar på forhånd, og hav fællessangen med som et sjovt indslag. Vil du finde teksterne samt læse mere om alle de klassiske melodier, så følg linket her og få et overblik over alle de bedste julesange.
Sæt festen op i gear med en fjollet julesang
En fælles julesang behøver ikke nødvendigvis blot at skabe den varme og rare julestemning, man kender fra sin barndom. Den kan også bruges som et festligt indslag. Rigtigt mange danske julefrokoster og især firmajulefrokoster er berygtede som årets vildeste og mest hæmningsløse festbegivenhed. En god måde at sætte gang i festen kan være med en sjov julesang, som alle kan synge med på. Du kan eventuelt vælge en sang, der er lidt mere oppe i tempo.
Dans rundt i hjemmet gør det sjovt
Det kunne for eksempel være ”Nu er det jul igen”, og så kan gæsterne danse rundt i lokalet alt efter, hvor langt inde i julefrokosten, I er nået. Denne sang er god til den lidt vildere julefrokost af slagsen. Klik her, hvis du vil se en liste over de julesange, som danskerne bedst kan lide.