Hjem Uncategorized Polterabend ideer

Polterabend ideer

af Ideertilfest
polterabend ideer

Ideer til jeres polterabend. Find inspiration til sjove lege eller aktiviteter, som I kan lave til jeres polterabend. Find Ideer for både mænd og kvinder.

Hvis det er dig, der har fået tjansen at stå for de sjove indslag til din vens eller venindes polterabend, så er du kommet til det helt rette sted. Her har vi samlet en lang række af ideer som bl.a lege og spændende aktiviteter, som man kan gøre brug af til den kommende polterabend. 

Polterabend lege

Her har vi samlet en række lege, som kan laves til en hvilken som helst polterabend. Man bør altid finde en række alsidige lege, som kan få alle gæsterne op i højeste gear, og det kan samtlige af følgende lege sørge for!

Hvad har bruden/gommen sagt?

Vi starter ud med en klassiker, som er sjov til en hvilken som helst polterabend, hvad end man holder for bruden eller gommen. Legen er ganske simpel: som arrangør skal du tage fat i gommen eller brudens forlovede. Lad os sige at du skal til polterabend hos din veninde, og derfor skal du tage fat i gommen. Nu skal du stille en række spørgsmål til gommen som han nu skal besvare ærligt. Det kunne eksempelvis være: “Hvilken vane bryder du dig ikke om hos bruden?”, “Hvilken beklædningsgenstand kan du bedst lide hos bruden?”, “Hvilken beklædningsgenstand kan du mindst lide hos bruden?”, “Hvilken ret kan du bedst lide, når bruden laver?” osv. Det er sådan set kun fantasien, der her sætter grænser for, hvad man kan spørge ind til. Nu laver man et spørgeskema som man deler ud til festen, og nu det gælder for gæsterne og bruden at gætte hvad gommen har sagt. Det er altså lidt en slags “Tip en 13er” i en polterabend edition. Til sidst tælles pointene sammen for hver deltager, og man kan selvfølgelig forvente at det er bruden, der har scoret flest point, men derfor er det også ekstra sjovt, hvis det rent faktisk viser sig, at det er en anden deltager, der har fået flest point.

Uanset hvad, så er det altid en sjov leg, som man kan inkludere til en polterabend.

Gæt en hemmelighed

Dette er samtidig en ekstremt god icebreaker-leg, som man kan benytte sig af, hvis gæsterne hurtigt skal rystes sammen, så der ikke er nogen akavede samtaler, og alle hurtigt kommer til at føle at de kender hinanden! 

Man starter med at bede hver en gæst om at nedskrive en hemmelighed om sig selv på et stykke papir. Det kan være alle mulige ting, og det behøver selvfølgelig ikke er være nogen helt store hemmeligheder. Noget som eksempelvis: “Jeg tisser altid med brættet nede” (nok sjovest som mand) eller “Jeg sover stadig med en bamse ved min side” er altid gode og ret så uskyldige. Nu skrives hemmeligheden på et stykke papir, og nu skiftes man til at læse en hemmelighed højt. Man skal nu nedskrive navnet, på den person, man tror, har skrevet hemmeligheden. Til sidst tæller man sammen, hvem der har gættet flest hemmeligheder korrekt.

 

Seddel under tallerknen

Seddel under tallerknen er en klassisk selskabsleg, som altid er et sikkert hit. Man forbereder legen ved at skrive en række sedler med forskellige opgaver på. Det kan fx være: “Du skal skåle hver gang en person rejser sig fra bordet” eller “Du må kun svare ja til ting du bliver spurgt om i løbet af aftenen” eller “Du skal lægge arm med mindst to andre fra selskabet” eller “Fortæl din sidemand at du godt kan lide dennes påklædning mindst 3 gange under middagen”. Der kan opstå nogle rigtig sjove situationer i legen, og det altid gøre middagen en hel del sjovere!

Vi vil ikke gå alt for meget i dybden med legen her, men du kan finde mange flere forslag til, hvordan man kan lave legen i vores store guide om Seddel under tallerknen!

De forbudte ord

Denne leg er også sjov, og fungerer ligeledes godt under middagen. Man beslutter sig for en række ord som man ikke må bruge. Det kan evt. være “Ja” og “Nej” og måske må man ikke kalde hinanden for ens rigtige navne. Der skal selvfølgelig være en klar straf hvis man bryder en af disse regler (Og det vil ske mange gange!), og det kan eksempelvis være at man skal tage et shot eller lignende – man skal dog passe på, for så kan gæsternes promille stige meget hurtigt lige pludselig!

 

Vil du have ideer og inspiration til flere sjove selskabslege? SÅ kig her i vores STORE guide om selskabslege.

 Polterabend aktiviteter 

Foruden en række sjove lege til ens polterabend, så er det selvfølgelig også vigtigt at man er ude og lave et par sjove aktiviteter. Når man skal fastsætte de aktiviteter man skal lave i løbet af dagen er det vigtigt at man tænker over hvilken type gæster der er inviteret og specielt hvor mange der er med. Nogle aktiviteter fungerer bedre end andre hvis man er et stort antal mens andre fungerer bedre med færre gæster.

Tag ud i en eventhall

Hvis man gerne vil give sine gæster en oplevelse med masser af grin og hvor alle får mulighed for at opleves på særdeles slap line, så bør man overveje at tage ud i en af landets mange event halls. Her kan man opleve alt lige fra klatring til sumbrydning til trampolinspring til at flyve i vægtløs tilstand. Der er mange muligheder rundt om i landet og på linket her, kan du finde en liste over de forskellige muligheder, og i øvrigt se hvilket center, der lægger tættest på jer. 

Aktiviteter for både mænd og kvinder

Der er ligeledes andre sjove tiltag og her vil blive opremset en række af de muligeder, som I kan lave:

  • Ballonflyvning
  • Escape Room
  • Ølsmagning
  • Faldskærmsudspring
  • Klatring
  • Go kart
  • Pain ball
  • Laser tag

Lej en stripper

I slipper heller ikke for at blive mindet om en kliche: nemlig at hyre en stripper. Hvad end man holder en polterabend for mænd eller kvinder, så er det altid en mulighed som med sikkerhed vil blive både akavet men sjov! 

 

Så er det din tur!

Det var alle de forslag, vi har kunne samle sammen for nu! Husk på at du altid er mere end velkommen til at sende et forslag som passer helt perfekt til en polterabend, hvis I måske har lavet noget sjove og spændende til jeres polterabend. Du kan enten smide en kommentar i indlægget her eller sende en mail til os (mailadresse står nederst på siden). Til slut er der bare at sige held og lykke med planlægningen! Det kan måske virke som en stor og lidt uoverskuelig opgave til at starte med, når man skal danne sig et overblik over alle de muligheder, som der er, når man skal have arrangeret den store polterabend, men med guden som denne her, håber vi i det mindste at tjansen er blevet en lille smule lettere. Det er altid en god ide at blande aktiviteterne, således at der vil ske nogle af indslagene fra alle kategorierne: man kan således med fordel blande tingene så der både vil være et par sjove selskabslege, og man kan ligge et par aktiviteter ind og eventuelt slutte af med noget helt tredje.

Det vigtigste er hvertfald at man sørger for at ingen kommer til at kede sig i gennem dagen, og det er selvfølgelig også vigtigt at man målretter aktiviteterne til ens målgruppe og hvilken type personer, som kommer med til festen. Det betyder at såfremt at man har at gøre med eksempelvis en religiøs vennekreds, så nytter det måske ikke noget at man hyre en stripper, da det hurtigt kan blive en akavet stemning. Ligeledes så skal man måske skrue op for tempoet, hvis man har at gøre med en flok, der er meget gang i!