Hjem Børn Ideer til Sommerfest

Ideer til Sommerfest

af Ideertilfest
sommerfest ideer

Find forslag og ideer til årets store sommerfest eller vejfest. Inspiration til både privat og firma sommerfest.

Sommeren er for alvor ved at være over os (Det har jeg godt nok set frem til længe efterhånden!) og det betyder for manges vedkommende, at den årlige sommerfest eller måske vejfest skal til at arrangeres. Der er som regel mange børn med til den årlige sommerfest, og derfor er det altid vigtigt at man finder frem til et par hyggelige og sjove indslag som man kan lave med både børnene og eventuelt deres forældre og de andre gæster. Man behøver selvfølgelig ikke blot at lave et sjovt indslag, og i denne artikel vil vi komme med et par ideer til, hvad man kan lave af sjove og hyggelige indslag til jeres næste sommerfest. Der vil både være forslag til et par gode lege som børnene med garanti vil være ellevilde med, men der vil også være forslag til andre ting som bl.a. at hyre en tryllekunstner eller leje en softice maskine.

Sjove lege til sommerfesten og vejfesten

Som sagt er det altid vigtigt at man har arrangeret en række sjove og hyggelige lege, som alle kan underholdes af og være med til. Man kan eksempelvis lave en skattejagt hvor børnene skal finde frem til den hemmelige skat, eller man kan lave mere klassiske lege som stoledans eller limbodans. 

Skattejagt:

Her er det en god ide at man klargøre legen eller skattejagten ved at lave et skattekort, som afbilleder området, som I befinder jer i. Man kan eventuelt dele ruten op i mindre poster, og for at børnene kan komme videre, skal de løse en gåde etc. Det vigtigste ved hele skattejagten er selvfølgelig at den leder hen til en storslået skat. Og for børnene vil den helt store lykke som regel være en stor slikpose til dem hver!

Limbodans

Den klassiske limbodans kræver nok ikke meget forklaring. Man skal blot bruge et kosteskaft og gerne den klassiske limbosang. Nu skal børnene skiftevis prøve at se, om de kan komme under kosteskaftet. 

Stoledans

Igen en klassisk leg som børnene altid er vilde med! Her stiller man en række stole i en rundkreds (man skal bruge samme antal stole, som der er deltagere med i legen minus en). Nu begynder man musikken og når musikken stopper skal man få sat sig ned på en stol så hurtigt som muligt. Hvis man ikke finder en stol at sætte sig ned på, ryger man ud af legen.

 

Hyr en tryllekunstner

At hyre en tryllekunstner til sin sommerfest er altid et stensikkert hit, og det en oplevelse som børnene vil elske. En tryllekunstner kan tage gæsterne med storm, og det giver alle gæsterne – både børnene og de voksne en masse at snakke om efter showet. Nogle tryllekunstnere kan også lære et trick til børnene efter showet, og efterlader altid et endnu stærkere minde hos børnene. Vi anbefaler tryllekunstner Anders Møller som har mange års erfaring med at optræde til sommerfester over hele landet. Tag et kig på hans hjemmeside her.

 

Lej en softice maskine

Her er en anden ide, som altid vil være et sikkert hit! Lej en softice maskine til jeres sommerfest: det er hyggeligt og den vil med stor sikkerhed blive brugt til den store guldmedalje. Priserne kan variere lidt, alt efter hvor fra man vælger at leje maskinen. 

Lej en hoppeborg

En anden sjov ide, som måske ikke altid er lige praktisk – alt efter hvor I befinder jer henne, er at leje en hoppeborg, som børnene kan boltre sig i. Der er meget stor forskel i størrelsen på hoppeborgene, og det siger selvfølgelig sig selv at jo større hoppeborgen er, jo bedre vil den også blive modtaget af børnene – men jo mere vil man selvfølgelig også stige i prisleje.