Indhold
Find sjove ideer til underholdning, lege og indslag til fødselsdagen!
Til fødselsdagsfesten er det vigtigt at man sørger for både sjov og kreativ underholdning, hvis man vil sørge for at alle gæsterne – og specielt fødselaren, får sig en oplevelse som de sent vil glemme. Sjov underholdning og skægge indslag passer til alle fødselsdagsfester, og hvad end man leder efter underholdning til den runde fødselsdag til 18 års, 30 års, 40 års, 50 års eller 60 års fødselsdagen, så er det en god ide, at få samlet et par sjove indslag sammen, som kan hive stemningen gevaldigt i vejret.
Et par af de ideer der altid gør sig godt til underholdning til fødselsdag er bl.a. disse:
- Tip en 13er
- Ja / nej legen
- Book en tryllekunstner
- Seddel under tallerknen
- Nostalgi æsken
- Stoledans.
Disse og mange flere vil vi gennemgå her. lad os komme igang!
Sjov og ideer til fødselsdagen
Indslag 1: Hvorfor rejser gæsterne sig op?
Dette er en rigtig sjov selskabsleg, hvor fødselaren kommer i centrum, og den er desuden rigtig sjov for alle i selskabet, da det er en leg, hvor man lærer de andre gæster bedre at kende.
Inden legen begynder har du, arrangøren, skrevet en række sætninger ned på et papir. Disse sætninger kunne fx lyde:
- Alle, der er i familie med fødselaren rejser sig op.
- Alle, der har gået i folkeskole med fødselaren rejser sig op
- Alle, der har en far, der hedder Ole, rejser sig op
- Alle, der har gået til dans, rejser sig op
- Alle, der har 3 børn, rejser sig op
- Alle der kun har kendt fødselaren i 5 år eller mindre, rejser sig op.
Nu placeres fødselaren på midten af gulvet, og nu udføres et punkt af gangen af publikum. Nu er det fødselarens opgave, at gætte sammenhængen mellem de gæster, der har rejst sig op.
Punkterne bør starte ud nemt, men bør gradvist blive svære og svære. Man kan med fordel lave et par pinlige punkter også: fx. “Alle der har set fødselaren nøgen, rejser sig op”, eller “Alle, der har set fødselaren gå kold til en fest, rejser sig op”.
Indslag 2: book en professionel tryllekunstner
Hvis man virkelig vil have godt gang i festen, og samtidig give fødselaren en ekstra speciel gave – som i ovenikøbet kan nydes af de andre gæster, så er det altid en gode ide, at hyre en tryllekunstner. En professionel tryllekunstner, kan få fyldt lokalet med latter og det næste sekund få gæsterne til at sidde i dyb forundring. Et trylleshow er desuden en god icebreaker, og det giver altid gæsterne en hel del at snakke om efter showet.
På ideertilfest.dk anbefaler vi Anders Møller. Anders optræder til shows over hele landet, og han leverer et magisk og charmerende show fyldt med grin og forundring som gæsterne elsker! Anders strikker sit show sammen til hver et arrangement, og man får derfor altid en unik oplevelse. Læs mere om Anders Møller og hans fødselsdagsshow her!
Anders’ fødselsdagsshow er perfekt til at sætte gang i festen, og han indblander altid fødselaren, så han eller hun er i centrum på en rar og behagelig måde.
Indslag 3: Nostalgi-æsken
Dette er endnu en sjov leg, som giver fødselaren et sjov opgave, og desuden er det en rigtig sød ting, som fødselaren kan tage med hjem efter festen. Inden festen begynder, eller når gæsterne ankommer til festen, bedes alle gæster skrive om en oplevelse, som de har haft sammen med fødselaren. Episoden skrives ned på en lap papir, som foldes sammen og lægges ned i en æske.
Nu skal fødselaren læse sedlerne op, og for hver seddel, skal fødselaren gætte, hvilken af gæsterne, der har skrevet den. Det tager lang tid at nå alle sedlerne igennem, så man kan måske få fødselaren til at trække fx fem sedler max. Man kan også lave dette til en indslag, der kører gennem festen, ved fx at fødselaren skal trække en seddel, hver gang, der bliver slået i glasset.
Indslag 4: Navne-talen
Der skal unægteligt holdes et par taler for fødselaren til festen. Her er en sød og sjov måde at strukturere talen på: Tag udgangspunkt i fødselarens navn. For hvert bogstav i navnet snakker man om en egenskab ved fødselaren. Lad os tage et hurtigt og kort eksempel:
Hvis fødselaren hedder Matilde, kan man strukturere talen på følgende måde:
- M: Mad-glad
- A: Altid i godt humør.
- T: Tager initiativ
- I: Ivrig
- L: Langsom til at tage et varmt bad.
- E: Elsker at dyrke fitness
Det kan hurtigt blive en sjov tale, som samtidig vil blive husket, da den ofte vil skille sig ud fra de andre taler.
Indslag 5: Lav en quiz, før fødselaren må få sin gave
Dette er en simpel men altid sjov leg. Hvis I har en ekstra speciel gave til fødselaren, så er det altid en god ide, at lave et indslag ud af overrækkelsen af gaven (dette er iøvrigt også en god ide til konfirmationen). Forklar fødselaren at I gerne vil overrække gaven til ham eller hende. MEN før dette kan lade sig gøre, skal fødselaren besvare en række spørgsmål. Lav evt. en quiz med fem spørgsmål. Sværhedsgraden af disse spørgsmål kan altid tilpasses til arrangementet, men vi har gode erfaringer med, at lade de første fire spørgsmål være ekstremt lette. Fødselaren tror derfor også at det femte spørgsmål er let at besvare, men det er tværtimod et ekstremt svært spørgsmål, som fødselaren ikke har nogen mulighed for at svare på.
Nu kan man evt. kører legen videre og fortælle, at da fødselaren desværre svarede forkert må han/hun ikke få hovedpræmien, men derimod nøjes med trøstepræmien. Nu kan hovedpræmien vindes i et andet indslag senere på dagen. Ellers er det selvfølgelig også bare en mulighed, at man blot driller fødselaren lidt, og overrækker gaven lidt efter det sidste spørgsmål.
Ekstra: Temaet til spørgsmålene er vigtigt! Det er altid en god ide at lave spørgsmål som er indenfor et felt, som fødselaren interesserer sig for. Hvis fx fødselaren går op i fodbold er dette et oplagt valg. Det er iøvrigt også hyggeligt og sjovt for de andre gæster, da alle på den måde får lov at lære lidt mere om fødselarens hobby eller interesse.
Indslag 6: Ja / Nej legen
Ja/nej er en rigtig sjov leg du kan lave til fødselsdagen. Her skal du starte med at forberede en række spørgsmål om fødselaren, der kan svares ja eller nej til. Nu skal du tegne en streg (eller lægge en reb så gulvet deles i to felter). Gulvet er nu delt i to halvdele. På den ene halvdel skriver du JA og på den anden halvdel skriver du NEJ.
Måske du allerede kan regne ud hvordan indslaget forløber nu. Nu beder du alle gæsterne om at komme op fra stolene og stille sig på gulvet. Nu stiller du et spørgsmål. Nu skal gæsterne beslutte om de hver især vil svare ja eller nej. De stiller sig på det felt de mener er det rigtige. Hvis de har svaret forkert ryger de ud af konkurrencen. Man får altså færre og færre deltagere med i hver runde, og vinderen eller vinderne er dem der står tilbage når alle spørgsmål er læst op.
Indslag 7: Hatte-legen
Hatte legen og kaldt elastik legen alt efter hvad der er nemmest at skaffe.
Reglerne er simple. Man må ikke sige ordet “Nej”. Hvis man gør det skal man aflevere sin hat/elastik som man har fået udleveret til at starte med. Det gælder altså om at få indsamlet så mange hatte fra de andre som muligt. Det lyder måske simpelt ikke at sige nej, men dette er en leg, der kan forløbe henover aftenen og så kommer man meget let til at glemme det.
Indslag 8: Seddel under tallerknen
Seddel under tallerken er en klassisk selskabsleg, der gør sig rigtig godt til fødselsdagsfesten, hvor der gerne må komme lidt gang i sagerne. Her forbereder man sig ved at lægge en seddel under alle tallerkenerne inden festen starter. På hver en seddel står en opgave. Det kan fx være at der står “Når der skåles så skal du råbe HEY” eller “Hver gang din sidemand til venstre rejser sig skal du også rejse dig”. Det er altså små opgaver som de andre gæster ikke må kende til.
Du kan finde mange flere ideer i vores artikel om seddel under tallerknen.
Indslag 9: Stoledans
Stoleleg eller stoledans er en leg som de fleste helt sikkert kender til. Man stiller stole i en rundkreds midt på gulvet. Sørg for at der er godt med plads. Nu spiller man noget musik og så skal deltagerne danse rundt om stolene. Når musikken stopper skal alle sætte sig ned. Man har kun stole nok til alle deltagerne minus én. Der vil altså altid være en, som ikke får en stol. Denne person er dernæst ude af konkurrencen. Dette gøres indtil der kun er en tilbage.
Indslag 10: Den anderledes stoleleg
Dette inslag er anderledes og sjovt. Her skal man dele gæsterne op i hold af max 5 personer på hver. Nu får hvert hold en stol til hver deltager der stilles på række. Alle deltagere skal stille sig op på en stol. Nu beder man hvert hold om at udføre forskellige opgaver. Det kan være man siger: “Stil jer op fra venstre mod højre efter hvem der er lavest til højest” eller “Stil jer op fra venstre til højre efter hvem der har fødselsdag først”. Det hold der klarer sig hurtigst får et point.
Indslag 11: Få musik med til festen
Festmusik er måske ikke i sig selv et indslag, men det kan alligevel altid hjælpe med at sætte godt gang i festen. Musikken kan hjælpe med til at gøre de andre indslag ekstra spændende.
Når man skal vælge festmusik så skal man først og fremmest tænke over hvor stort ens budget er. Man kan sagtens finde et stort band med mange års erfaring og alt det bedste udstyr og de rette instrumenter, men så kan prisen også hurtigt løbe op. Derfor skal man først og fremmest have lagt sig fast på ens budget.
Dernæst bør man tænke over hvilken genre man er på udkig efter. Leder man fx efter en bryllupssanger eller lignende eller skal det være noget musik, der byder folk op til dansegulvet som fx et festband kan gøre det?
Man kan booke musik til festen på festmusiknu.dk.
Vi håber I får en perfekt fødselsdagsfest!
Det var lige de råd vi havde samlet sammen for nu! Vi håber I kan bruge nogen af dem, og ofte behøver man ikke bruge dem præcis som de står beskrevet her, men blot bruge grundideen, og derfra bygge videre på legen eller indslaget, så det passer bedst ind til netop jeres fødselsdag. Få overblik over mange af vores artikler om fødselsdag her.
Find flere ideer til festen her.