Hjem Fødselsdags ideer 40 års fødselsdag

40 års fødselsdag

af Ideertilfest
40 års fødselsdag

Hvis du sidder og skal planlægge den 40 års fødselsdagsfest for dig selv eller for en tæt ven eller et familiemedlem, så vil du her kunne finde inspiration til alt lige fra sjov underholdning og festlige indslag, til gode citater til hvordan man kan skrive en god tale til fødselaren. Hvis du skal holde en 40 års fødselsdag inden længe, så vil du kunne finde masser af forslag her!

 

Underholdning og indslag til 40 års fødselsdag

Det er især vigtigt med god underholdning til den 40 års fødselsdagsfest, da det er en af de ingredienser, der kan gøre fødselsdagen ekstra god og mindeværdig for ikke kun fødselaren men også for alle de andre gæster. Her kommer bud på nogle af de mest veloplagte indslag, som kan benyttes til fødselsdagen. Der er forslag som selskabslege til at booke en professionel tryllekunstner. 

Tip en 13er

Tip en 13er er et klassisk indslag, som passer godt ind til enhver fødselsdagsfest. I en tip en 13er skal du selvfølgelig have lavet en række spørgsmål med svarmuligheder, som gæsterne skal besvare. Det er altid en god ide at lave en quiz over fødselaren ved at lave spørgsmål, som centrere sig om ham eller hende. Man kan eksempelvis spørge ind hvor fødselaren gik i skole, i hvilken landsdel fødselaren blev født, hvad fødselarens første kæreste hed, hvad fødselarens bedste barndomsven hed osv.

Læs vores Tip en 13er guide for mange flere ideer.

Margretheskål – sjov leg

40 års fødselsdag underholdningDette er en klassisk leg, som kan laves til mange forskellige arrangementer, men den gør sig også altid godt til en fødselsdagsfest. Den fungere som regel bedst hvis man ikke er alt for mange gæster, omkring 10-20 stykker plejer at fungere fint. I legen skal man uddele to eller tre små lapper papir til gæsterne. Nu skal hver deltager skrive navnet på en kendt person på hver lap papir. Disse lapper papir blandes nu ned i en hat. Nu skiftes grupperne til at sende en deltager op til hatten, og nu får de hver et minut til at mime så mange kendte personer som muligt. Alternativt kan man istedet for at mime lade tilskuerne forklare personen, uden selvfølgelig at bruge navnet. Legen kan opdeles i runder og hvis man vil høre mere om legen kan læse guiden Margretheskåls leg.

Hilsen i hatten

Et hyggeligt lille indslag hvor fødselaren får en ekstra gave med hjem: begynd med at give alle deltagerne en lille lap papir og en blyant. Nu skal hver gæst skrive en lille hilsen til fødselaren, som dernæst puttes ned i en hat. Man kan gøre sin hilsen så lang eller kort som mulig. Efter festen får fødselaren hatten med hjem, og nu kan fødselaren i ro og mag sidde og læse de mange søde og hyggelige hilsner igennem derhjemme.

Book en tryllekunstner

Et par sjove indslag som overstående er altid en god ide, men hvis man for alvor vil give sine gæster og fødselaren en uforglemmelig oplevelse, som vil skille sig ud fra den typiske fødselsdagsfest, så bør man overveje at booke professionel underholdning som en tryllekunstner. En tryllekunstner kan målrette sit show, så det passer lige præcis ind til jeres fødselsdagsfest, og det kan få gæsterne til både at grine og sidde i dyb forundring. Hvis man vælger at ligge showet i starten af fødselsdagen fungerer det samtidig som en icebreaker da alle gæsterne får en masse at snakke om efter showet. Vi anbefaler Anders Møller, der er en af landets dygtigste tryllekunstnere. Han har flere års erfaring med at optræde til flere hundrede fødselsdage over hele landet. Læs mere om Anders og hans show her.

 

Invitation til 40 års fødselsdagen

Med en fødselsdagsfest skal der naturligvis sendes et par sjove og kreative invitationer afsted til gæsterne. Her vil du finde et forslag til, hvordan du eventuelt kan formulere fødselsdagsinvitationen til en 40 års fødselsdag. Det er altid en god ide at spille en anelse på, at man ikke bliver yngre, og det er måske en god ide at adressere elefanten i rummet – nemlig at nogle måske føler at de er ved at blive en anelse gamle når de fyldet 40 år, og derfor kan man tage tyren ved hornene og bruge et par gode og sjove citater til at vise gæsterne af 40 år ingen alder er! Her er et par forslag til en tekst, der måske kan bruges til fødselsdagsinvitationen. Invitationen bør ikke være ret lang, og bør indeholde den nødvendige tekst, formuleret på en chamerende og kreativ måde, og dernæst er det selvfølgelig vigtigt at man dobbelttjekker invitationen for de vigtige oplysninger:

  • Hvad er anledningen.
  • Hvor afholdes fødselsdagsfesten
  • Hvor er SU for udmelding.
  • Kontaktoplysninger som Telefonnummer eller mail.
  • Andre oplysninger om din fødselsdagsfest som tema eller andet.

40 års fødselsdag invitationDette er en kort liste over de vigtigste tingen invitation bør indeholde, og hvis man sikre at alle disse informationer er inkluderet kan det hvertfald ikke gå helt galt. Før man kan tjekke dette skal man selvfølgelig have skrevet selve invitationen, her kommer et bud på, hvordan invitationen kan lyde!

Kære venner!
Livet er skønt, og for mit tilfælde er fredag d.X/X en helt speciel dag. Det er nemlig på denne dato at jeg har nydt mit liv i hele 18250 dage på denne klode sammen med jer. For de mindre matematisk kyndige kan jeg fortælle at det med andre ord vil sige, at det er på netop denne dato at jeg fylder 40 år.40 år er eet skarpt hjørne at runde, men som en klog mand har sagt engang så: “Jo ældre man bliver, jo sjovere bliver livet.” I øvrigt vil jeg gerne lige pointere at jeg altid vil mene at gamle mennesker altid er hvertfald 10 år ældre end mig!
I anledning af dagen vil jeg selvfølgelig gerne have lov at invitere jer med til en storeslåede fødselsdagsfest. Det hele forgår som sagt d. x/x på adressen x.

 Så stemningen lagt an for en alletiders fødselsdag,

 

Citater til 40 års fødselsdag

Et godt citat til fødselsdagen er altid sjovt. Det kan enten benyttes i invitationen som set ovenover eller det kan benyttes i en fødselsdagshilsen til fødselaren. 

Ungdom er en fejl, der går over med årene.

Gud gav os livets gave – det er op til os selv at leve vel.

Når alt kommer til alt, så er det ikke mængden af år i ens liv der tæller, men mængden af liv i ens år der gør.

 

 

Tale til 40 års fødselsdag

Man kommer formentligt ikke i gennem en hel 40 fødselsdagsfest uden i det mindste et par taler. Hvis du planlægger at holde en tale, så kommer her et par konkrete tips som du kan bruge både til at få skrevet talen og til at få den udført så godt som muligt, når du endelig skal til at slå på glasset og gå i gang. 

Først og fremmest vil vi gennemgå hvad talen bør indeholde. Du bør selvfølgelig gøre talen så personlig som mulig og derfor er det altid sjovt at fortælle om sjove anekdoter eller personlighedstræk om fødselaren. Man må gerne gøre fødselsdagstalen en anelse pinlig, men man skal selvfølgelig huske på at det er fødselarens store dag, så han eller hun bør ikke føle sig alt for pinligt berørt igennem talen. En lille ide til at afholde talen er evt. at benytte sig af ABC-skabelonen. Her deler man fødselarens navn op i bogstaver, og for hvert bogstav i navnet beskriver man et karaktertræk eller en personlig historie fra fødselarens liv. Hvis fødselaren fx hedder Peter, skal man altså fortælle om 5 forskellige personlighedstræk som hver kan knyttes til bogstaverne P, E, T, E og R.

Hvad skal man huske når talen skal afholdes.

Når talen skal afholdes så er det vigtigt at man husker på, at en god tale kan blande humor med seriøsitet. Man skal altså kunne formå at veksle mellem en sjov tale, som kan få tilhørerene til at le, men samtidig skal man også prøve at gøre talen lidt mere sentimental, så den gør et ekstra stort indtryk på fødselaren. Det er vigtigt at man huske på nærvær og autencitet når man afholder talen. Desuden er det en rigtig god ide at prøve at holde en rød tråd gennem talen, så det er lettere for de andre gæster at følge med og i øvrigt at huske flere ting fra talen efterfølgende.

Hvordan undgår man nervøsitet?

Der er mange, der oplever at de får svedige håndflader lige inden de skal til at afholde deres tale. Mange danskere bliver nervøse, når de skal rejse sig op foran mange personer og afholde en tale, og faktisk har tests vist at det er hver 2. dansker, der oplever nervøsitet før talen. Nervøsitet er helt ok, og det er endda vigtigt at man bliver en anelse nervøs før man skal holde talen, så man er endnu mere skarp når man endelig går igang. Hvis man føler at nervøsiteten kan virke hæmmende på ens præstation, så kan det være en god ide at tage et par dybe indåndinger og prøve så godt det er muligt at slappe af. Dernæst skal man huske på at det er en irrationel følelse: der er intet der kan gå galt, tværtimod vil lidt nervøsitet blot vise at du holder meget af fødselaren eftersom du går igennem alt dette besvær for at holde en tale til ære for personen. Tag et par dybe indåndinger og så skal det nok gå let som en leg!