Hjem Festlige ideer Underholdning til Firmafest

Underholdning til Firmafest

af Ideertilfest
firmafest

Find de bedste bud på ideer og underholdning til firmafest i denne store guide!

Hvis man skal holde firmafest for sine kollegaer, så er det vigtigt at man sikre at dagen bliver så sjov og hyggelig for alle som muligt. Den bedste måde at gøre dette på er ved at inkludere nogle sjove indslag og noget underholdning, der får alle i godt humør! Der er mange forskellige ting, man kan lave og i denne guide har jeg forsøgt at samle de absolut bedste ideer til firmafesten.

Firmafest ideer til underholdning, lege og sjove indslag

Herunder vil du finde de mange sjove ideer om underholdning til firmafesten!

1: Find en baby

Dette er en perfekt icebreaker leg, hvor man samtidig får sat alle gæsterne ved hvert deres bord. Man skal bede alle om at tage et baby billede af dem selv med til firmafesten. Nu ska alle billederne rystes sammen i en pose. Alle gæsterne tager nu et billede fra posen, og nu skal de finde den person, der er på billedet! Når man har fundet personen kan disse sætter sig til bords sammen.

Man kan lave en alternativ version af denne leg, hvor alle gæsterne forbereder sig ved at skrive en seddel hvorpå der står hvilken superkræft de helst vil have (eller måske en sjov fact om dem selv), og nu skal disse rystes sammen. Man trækker en seddel og skal finde personen, der har skrevet den.

2: Margrethe skål

Margretheskål er altid en sjov leg at lave. Her skal man skrive kendte personer ned på små stykker papir. Disse blandet nu sammen i en skål. Nu skiftes man til at sende en deltager op fra hvert hold som nu først skal forklare personen til de andre (uden at nævne navnet), i næste runde må deltagerne ikke snakke, men nu skal man mime personen.

Se større guide om Margretheskål legen her.

3: Sedler under tallerknen

Dette er en anden super sjov ide. I denne leg skal man forberede sig ved at skrive små missioner på små sedler. Man lægger nu en seddel under hver tallerken. Når folk er blevet sat ved deres pladser forklarer man gæsterne at de skal kigge under deres tallerken og læse sedlen – uden at vise den til andre. Nu skal missionerne udføres i løbet af forretten eller hovedretten for hver gæst. Forslag til missioner kunne være:

  • Gå fra bordet mindst 4 gange under middagen.
  • Stjæl et stykke mad fra din sidemands tallerken.
  • Udfordre mindst 3 andre fra dit bord om at lægge arm.

Læs den store guide om sedler under tallerknen her.

 

4: Udklædning til hvert bord

Dette er ikke så meget en leg, som det blot er en sjov ide til at spice firmafesten op med. Du har måske selv oplevet den til en fest før. Titlen afslører næsten hvad det går ud på: hvert et bord får en genstand som de skal tage på resten af aftenen. Det kunne være en klovnenæse, en sjov hat, eller en grim paryk. Dette styrker i øvrigt holdånden ved bordet, så hvis man laver en konkurrencer ud over aftenen med flere runder, så er dette især en sjov ide!

 

5: Book en tryllekunstner

firmafestDe tidligere forslag har alle været små og nemme ideer som man hurtigt selv kan arrangere. Man må dog ikke glemme, at hvis man virkelig vil give sine gæsterne en oplevelse, der er udover det sædvandlige, så kan det være at man skal have hjælp udefra. Jeg har personligt stået for at arrangere flere firmafester, hvor vi har booket en tryllekunstner. Det giver altid en ekstra magisk stemning ved festen, det får folk i god humør og så giver det altid en MASSE at snakke om efter showet – som i øvrigt plejer at vare en halv times tid.

Hvis man overvejer en tryllekunstner så vil jeg anbefale Anders Møller, der er blandt landets dygtigste. Han levere et show med højt tempo, en masse humor og utrolige effekter, og så har han mange års erfaring med at optræde til firmafester over hele landet og for nogle af landets største firmaer! Du kan læse meget mere om Anders Møller og hans show på hans hjemmeside.

 

6: Stoledans

Denne leg behøves vist ikke en nærmere forklaring. En række stole stilles i en cirkel i midten af dansegulvet. Nu startes musikken og deltagerne danser nu om stolene indtil musikken stopper. Når dette sker skal alle deltagerne forsøge at finde en stol at sætte sig på. Den deltager dette ikke lykkes for ryger ud af konkurrencen. Legen fortsættes indtil der er fundet én vinder.

GUIDE: Læs vores populære guide om de 10 Bedste Selskabslege til enhver fest her!

Vi håber I får en alletiders firmafest!

underholdning og ideer firmafestDet var alt for nu! Der er en masse forslag her i listen, som jeg håber I kan bruge til at få noget inspiration når I skal sammensætte underholdningen til jeres egen firmafest. Som nævnt tidligere i denne artikel så er der mange af disse sjove selskabslege og ideer som kan strikkes sammen så de passer bedst muligt ind til netop jeres firmafest. Når man sammensætter underholdningen til firmafesten, så er det vigtigt at man tænker lidt over nedslående spørgsmål, for det er kun sådan at man finder den underholdning, der er helt den rette til jeres fest.

  1. Hvor mange kommer med til festen?
  2. Kender gæsterne hinanden?
  3. Vil der være alkohol til festen?
  4. Hvornår på dagen ligger festen?

Når disse spørgsmål er blevet besvaret så vil man have et bedre overblik over, hvilke underholdende indslag, der kan passes ind. Hvis gæsterne fx ikke alle kender hinanden på forhånd, så kan det være en ekstra god ide at starte med en leg, hvor alle giver rystet godt sammen. Det kan fx være en icebreaker leg som der beskrives i første forslag med baby-billederne. Der er dog mange andre forslag, og man kan eksempelvis også lade alle kvinderne placere deres sko i en pose, hvorefter alle mændene skal trække en. Nu skal mændene finde den kvinde, hvis sko de har trukket og når dette er lykkedes skal parret nu sætte sig til bords sammen. Dette er en fin måde at få blandet gæsterne således at man kommer til at sidde ved siden af en helt tilfældig gæst af modsatte køn. Når man har fået sat alle gæsterne ved deres respektive borde kan disse borde også fungere som hold, som man konkurrerer og dyster i for resten af dagen.

GUIDE: Find den BEDSTE og SJOVESTE underholdning til julefrokosten!

Har du flere forslag?

Hvis du har flere forslag til underholdende indslag til firmafesten, som I måske selv har benyttet jer af med succes, så vil vi meget gerne høre fra jer. VI modtager ofte forsalg og ideer fra vores læsere, og vil hellere end gerne inkludere gode ideer i artiklerne. Så skynd dig at sende en besked, hvis du ligger inde med en god leg, et sjov indslag eller anden underholdning som andre firmaer vil kunne få god nytte af til deres firmafest!
[kkstarratings force]